Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Vævslære ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1939
Växjö län-Wackenroder
1940
(i Morrumåens vasdrag), 166 m. o. h., 8300 indb.
Bispesæde. Jernbaneknudepunkt. Stiftsbibliotek med mange
sjeldne bøger. Tændstikfabrikation.
Växjö län, se Kronobergs län.
Vølsungerne, se Volsunger.
Vølund (t. Welent), i nordisk og tysk sagndigtning
navn paa en kunstfærdig smed. V. bliver fanget af kong
Nidud, der tvinger ham til at arbeide for sig; tilsidst
dræber V. kongens to sønner og voldtager datteren,
hvorefter han flyver bort ved hjælp af de vinger^ han under
fangenskabet har forfærdiget sig.
VçlundarkviSa, eddadigt om smeden Vølund (s. d.).
Digtet er kort, klart og rammende og er sikkert et af
de ældste eddadigte.
Vçluspâ, se Voluspaa.
Vølve, se Volve.
Vønsan (Gensan, Juensan), havneby paa østkysten af
Korea, ved en dyb fjord af Broughtonbugten ; ca. 20000
indb., 5000 japanere, som indehaver al handel. Havnen
er om ikke helt isfri, saa tilgjængelig ogsaa om vinteren.
Vøringsfoss, 163 m. høit, vakkert vandfald i Bjoreia,
Eidfjord herred. Søndre Bergenhus amt. Opgives for tiden
(1913) at repræsentere 2440 eff. hk. (Se pi. Fosse, bd. III.)
Vørter, se 01 og Malt.
w.
W, det 23 bogstav i alfabetet. — W er kemisk tegn
for wolfram (s. d.).
Waadt, se Va ud.
W^aag [väg], Ungarn^ vestre tilløb til Donau,
udspringer i Tatra, munder som Waag-Donau ligeoverfor
Komorn, 371 km. lang.
Waage, Peter (1833—1900), n. kemiker. Tog artium
1854. Studerede først medicin og tog medicinsk første
afdelings men vendte sig derpaa mod kemien, som han
studerede under professor Strecker. Fik 1858
kronprinsens guldmedalje for
en afhandling om
surstof-holdige radikalers teori.
Professor 1866. W.s
vigtigste kemiske ydelse er
de klassiske arbeider,
som han sammen med
G. H. Guldberg (s. d.)
offentliggjorde (i 1864,
1867 og 1879) over den
kemiske affinitet. Den
her i sin fulde
almindelighed opstillede og
eksperimentelt
begrundede massevirkningslov
(s. d.) betegner en ny
epoke i kemien. W. var
en særdeles dygtig og
samvittighedsfuld
rets-kemiker. Han arbeidede
af interesse for
afholdssagen energisk og
vedholdende for en omlægning af skatten paa øl fra malt
til alkohol (først gjennemført 1912) og undersøgte i
den forbindelse ebullioskopets anvendelighed til
alkoholbestemmelse i øl. Nævnes maa ogsaa W.s forskjellige
lærebøger i kemi og kvalitativ kemisk analyse. W. var
en af det offentlige meget benyttet kemisk autoritet;
han var saaledes mangeaarigt medlem af
patentkommissionen og af talrige andre kommissioner. W. var en
sterkt filantropisk og religiøst interesseret mand, der
bl. a. stiftede Kristiania ynglingeforening, hvis formand
han var i en aarrække.
Waal [val], Nederlandene, en gren af Rhinen (s. d.).
Waals [vals], Johan Dietrich van der (1837—),
holl. fysiker, fra 1877 professor ved universitetet i Amster-
(Fot.af Rade.)
Peter Waage.
dam, grundlægger af den kinetiske teori for vædsker,
opstillede den berømte tilstandsligning (s. d.), der
omfatter saavel den flydende som den gasformige tilstand
og har været grundlæggende for talrige senere fysiske og
kemiske undersøgelser. Fik 1910 Nobelprisen for fysik.
Wabash [vå’bæs], elv i de Forenede stater, rinder
gjennem Indiana og paa grænsen af denne stat og Illinois
ud i Ohio; 800 km. lang.
Wachtmeister, AxelFredrikClaësson(1855—),
SV. diplomat og politiker. Efter nogle aars diplomat- og
hoftjeneste bosatte han sig 1885 paa sine store godser i
Södermanland. 1894 indvalgtes W. i første kammer, hvor
han tilhører de moderat-konservative protektionister.
1898 generaldirektør fra domænestyrelsen, 1902 direktør
for landbrugsakademiet. 2 aug.—7 nov. 1905 var W.
udenrigsminister og var i Karlstad en af dem, som drev
gjennem Sveriges betingelser for unionens opløsning.
Wachtmeister, Hans (1641—1714), sv. greve. Var
først i engelsk sjøkrigstjeneste, blev 1675 svensk
admi-ralitetskaptein og deltog med udmerkelse i krigen
mellem Sverige og Danmark, 1682 præsident i admiralitetet
og generalguvernør i Kalmar län, 1687 greve. Hans navn
er navnlig knyttet til anlægget af Karlskrona og dets
flaadehavn i forbindelse med den svenske flaades
gjenreisning. — Karl HansW. (1689—1736), sjømilitær,
led 1715 et forsmædeligt nederlag i slaget paa Kolberger
Heide, hvor han blev taget tilfange af Tordenskjold.
Til gjengjæld indlagde W. sig store fortjenester i
sjø-krigen 1720. — Dennes sønnesøn, grev Karl Axel
Trolle-W. (1754—1810), blev 1787 rigsraad og rigsdrost,
1789 Lunds universitets kansler og 1809 justitsminister.
Spillede en stor rolle under Gustaf IV Adolf. — Hans
søn Hans Gabriel Trolle-W. (1782—1871), 1809
justitskansler, helligede resten af sit liv til
naturvidenskabelige og historiske studier. Hans interessante
«Anteckningar och minnen» (udg. af Elof Tegnér, 2 bd.,
1889) vidner om frisind og skarp iagttagelsesevne. H. G.
Trolle-W.s fætter Carl W. (1823—71), diplomat, sv.
og n. minister i Kjøbenhavn 1858, i London 1861 og
atter i Danmark 1865. Var fra 1868 til sin død sv.
statsminister og sv. og n. udenrigsminister.
Wackenroder, Wilhelm Heinrich (1773—98),
t. forfatter. I sin eneste bog « Herzensergiessungen eines
liebenden Klosterbruders» (1797) har han givet det
fuldtonende udtryk for romantikernes kunstbegeistring, og
bogen bidrog desuden sterkt til at vække sansen for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
