Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Wadai ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1943
Waitzen-Walhalla
1944
ningar i sanden>, 1882, «Storå barn och små», 1891)
og eventyrsamlingerne «Lille Bengts sagor om troll och
prinsessor» samt «Sagornas rike> ; endvidere romaner
som «Små själar» (1886), «Två hustrur» (1899),
«Kär-lekens forgårdar» (1910).
Waitzen (ung. Våes), by i det ungarske komitat Pest,
ved Donau; 17000 indb. Smuk katedral, opført 1777.
Vinavl; betydelig handel med korn, kreaturer og uld.
Wai-wu"pu (indtil 1902 Tsungli-j amen, s.d.), det
kinesiske udenrigsministerium, staar under en prins af
første klasse.
Wakefield [wékfïld], England, by i Yorkshire (West
Riding), ved Galder, 15 km. syd for Leeds, 42000 indb.
W. var fordum den store stapelplads for
klædefabrika-tionen i Yorkshire, i forrige aarh. imidlertid overfløiet af
Leeds. Et af de største kornmarkeder i Nord England.
Walcheren, Nederlandene, ø i mundingen af Scheide,
209 km.^ beskyttet af dyner og dæmninger, med byerne
Middelburg, Veere og Vlissingen.
Walcott[wå’lkdt], GharlesDoolittle(1850—),
nordamer. geolog, 1894—1907 direktør for de Forenede
staters geologiske undersøgelse. Siden 1907 har han været
sekretær (bestyrer) for den bekjendte Smithsonian
institution (s. d.) i Washington. Har udgivet mange
geologiske arbeider, hvoriblandt «Cambrian faunas of
North America», «Fossil meducao^ «Cambrian geology
and palaeontology». Blev norsk æresdoktor 1911.
Wald, Preussen^ by i Rhinprovinsen, kort nordenfor
Solingen; 26 000 indb. Maskin- og sukkerfabrikation.
Waldeck (W.-Pyrmont), Tyskland, fyrstendømme og
forbundsstat, bestaar af fyrstendømmerne W. (i syd,
omgivet af de preussiske provinser Westfalen og Hessen)
og Pyrmont (i nord, omgivet af fyrstend. Lippe-Detmold),
1121 km.^ 62 000 indb.; 55 pr. km.^ Hovederhvervet
er landbrug og skogdrift (løvskog). Bergdrift, industri
og handel er ubetydelig. Badesteder er Pyrmont (s. d.)
og Wildungen. Hovedstad Arolsen. W. er konstitutionelt
monarki (grundlov 1,852), med en landdag paa 15
medlemmer. Forvaltningen udøves af en af kongen af
Preussen udnævnt landsdirektør.
Waldeck-Rousseau [valdæk-ruså’J, Pierre Marie
(1846—1904), fr. advokat og politiker, 1881 deputeret
(Gambettas gruppe), indenrigsminister i Gambettas
ministerium nov. 1881—^jan. 1882 og i Ferrys ministerium
1883—85. 1894 medlem af senatet. Ved præsidentvalget
efter Casimir Periers tilbagetræden 1895 trak W. sig
tilbage til fordel for Faure. Hans anseelse voksede, og
1899 paatog han sig som første- og indenrigsminister at
gjenoprette ro og orden i det af Dreyfus-sagen voldsomt
rystede land. Han begjmdte den kamp mod de katolske
organisationer, som fortsattes af de følgende ministerier
efter W.s tilbagetræden 1902.
Waldenburg (W. in Schlesien), Preussen, by i
Schlesien: 21000 indb. Porcellænfabrikation, stenkulbergdrift.
Waldenstrom, Paul Peter (1838—), sv. prest, var
paavirket af Rosenius og udgav efter hans død
«Pietisten», men kom til afvigende anskuelser om forsoningen,
saa at han 1882 nedlagde sit embede og virkede som
fri prest. Ogsaa med Evangeliska fosterlandsstiftelsen
brød han og oprettede 1878 Svenska missionsförbundet.
Medlem af andet kammer fra 1885, har arbeidet for
frikirkelige love, afholdssagen o. s. v. Hans djerve præken
har skaffet ham mange tilhængere baade i Sverige og
Nordamerika, som han bereiste 1889. Skrifter:
«Predik-ningar» (1876\ «Guds eviga frålsningsråd» (1891) o. fl.
Waldersee, Alfred, greve von (1832—1904), preus.
generalfeltmarskalk, 1866 tjenstgjørende i prins Fredrik
Karls stab, var 1870 militærattaché i Paris og ansattes
ved mobiliseringen i det store hovedkvarter. Var 1871
generalstabschef ved XIII armékorps. Afløste 1888 Moltke
som chef for arméens generalstab. Fik 1900
overkommandoen over de til Kina i anledning af Boxeroprorct
udsendte europæiske tropper.
Waldmiiller, Ferdinand Georg (1793—1865),
østerr. maler. W. skildrede med naturtroskab og lune
østerrigsk folkeliv. Mest yndede blev vel hans billeder
af børn. W. har ogsaa malet enkelte fremragende
por-træter.
Waldstein, se Wallenstein.
Wales [wëlz] (Gymru, Gwalia, Cambria),
fyrstendømme forenet med England, en halvø mellem den Irske
sjø, St. Georgs-kanalen og Bristol kanalen, mod øst
begrænset ved en linje fra mundingen af Severn (Cardiff) og
til mundingen af De3 (Chester), samt øen Anglesey, 19 220
km.2, 2025000 indb. (1911). Næsten hele W. er et fj
Idelier bakkeland af palæozoiske bergarîer. Høiestetop,
Snowdon (1088 m., fem maaneder snedækket), danner kjernen
i et større fjeldomraade, som er opfyldt af talrige sjøer.
Plinlimmon (d. v. s. «de fem tinder>) midt i landet naar
kun 753 m., men er vigtig som kildeegn. I Black
Mountains i syd hæver sig Brecknock (Brecon) Beacons til
887 m. Anglesey er bygget som fastlandet. Nord-W.
egner sig kun til kvægavl. Det lavere Syd W. er
frugtbarere, med akerbrug og stor rigdom paa kul og malme.
Det rindende vand strømmer gjennem Severn, Dee, Wye,
Towy og Teifî til de før nævnte grænsefarvande.
Befolkningens baade tilvekst og tæthed er størst i det industrielle
og bergverksdrivende sydlige W., især i
Glamorganshire. Her har Cardiff 182 250 indb., Swansea 115 000,
Ystradyfodwg og Merthyr Tydvil over 80 000 indb. hver.
Størstedelen af befolkningen er kelter, og omtr. 46 pet.
i W. og Monmouthshire talte 1901 kymrisk (welsk). I 1881
70 pet., 14 pet. talte kun kymrisk. Bergdriftens udbytte
havde i 1910 en værdi af henimod milliard kr.
Produktionen af kul i 1911: i Glamorgan 33V2 mill., i det
øvrige W. 67« mill. tons. Hertil store mængder af
jernmalm, zink, bly, kobber, skifer, kalk. Sior jernindustri,
nogle af jordens største jernverker ligger ved Merthyr
Tyd vil og Dowlais. W. deles i tolv «counties»
(grevskaber). Den officielle betegnelse lyder «England and
Walesa, eller naar der træffes bestemmelser om W. alene,
indbefattes derunder altid Monmouthshire. Naar et par
særlove (bl. a. en skolelov af 1889) undtages, er
forvaltningen i W. ordnet helt i overensstemmelse med den i
England. Der findes talrige dissenter (nonconformister).
Foruden katolikere (i 1912) 127 000 baptister, 184 000
kalvinske metodister, 170000 congregationalister
(independenter), 40000 wesleyanske metodister. W.s ældste
indvaanere var keltiske kymrer (cymry), med hvilke de
af angelsachserne fordrevne briter smeltede sammen.
Allerede i 10 aarh. var landets fyrster afhængige af de
engelske konger. Under forsøgene paa løsrivelse vandt
Henrik II det engelske herredømme 1171. En ny
reisning under overfyrsten Llewellin blev knust af Edvard I
i slaget ved Carmarthen 1282. 1536 blev W. lagt helt
under England.
Wales [wéLz], prin s af, siden 1301 titel for Englands
tronfølger. Edvard II, f. 1284 paa slottet Carnarvon i
W., var titelens første indehaver.
Wale^wski, Alexandre Florian Joseph Colonna,
hertug (1810—68), fr. diplomat, søn af Napoleon I og en
polsk dame. Indehavde forskjellige diplomatiske hverv
under Ludvig Filip og spillede en betydelig rolle under
Napoleon III. 1854 gesandt i England. Indtraadte 1855
i det franske udenrigsministerium og førte forsædet paa
Pariserkongressen 1856. 1866 præsident for den
lovgivende forsamling, men trak sig kort efter tilbage.
Walhalla, saa kaldte Ludvig I af Bayern den ved
Donaustauf (s. d.) 1830—42 efter Klenzes udkast i dorisk
stil opførte æreshal (med billedstøtter af fortjente tyskere).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
