Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Werner ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1975
West—Westminster
1976
W.s historie Englands historie. W., hvis hovedstad var
Winchester, omfattede de nuværende grevskaber
Berkshire, Hampshire, Wiltshire, Dorsetshire, Somersetshire.
West, Benjamin (1738—1820), eng. maler, 1792—
1815 præsident for akademiet i London. W. indførte
det historisk korrekte kostume i historiemaleriet. Til
hans mest bekjendte billeder hører «General Wolfes død»,
«Nelsons død» og «Boyne-slaget».
West Brom wich [west brå’mvits], England, by i
Staffordshire, 10 km. n.v. for Birmingham; 69 000 indb.
W. B. er et industrielt midtpunkt i Black Country omgivet
af store kulfelter. Store jernverker, tilvirkning af kabler.
Westen, Thomas von (1682—1727), tfmnernes
apostel». Trønder af fødsel, blev han 1711 sogneprest
til Veø i Romsdalen, hvor han sammen med seks
ligesindede, af pietismen vakte prester dannede foreningen
Syvstjernen (s. d.), som han var sjælen i. Efter kun
fem aars velsignelsesrig virksomhed i Veø blev han,
1716 ansat som lektor i teologi ved latinskolen i
Trond-hjem og forstander for missionen i Finmarken. Han
foretog som saadan tre reiser, «prædikede evangeliet,
søgte at oprette skoler og at bygge kapeller og ansatte
reiseprædikanter eller missionærer». Finnerne var fra
først af uvenlig mod ham, men fattede efterhaanden stor
kjærlighed til ham. Fra 1823 arbeidede han for
missionen fra Trondhjem.
Westend [wéstend], den fineste del af Londen,
bydelen vest for Temple, med kongeslottet, aristokratiets
residenser, klubberne, museerne, malerisamlinger, teatre,
parlaments- og regjeringsbygningerne.
Westergaard, Harald Ludvig (1853—), d.
statistiker og socialøkonom. 1886 professor i statsvidenskab
ved Kbh.s universitet. 1902 doktor i sin videnskab uden
disputats. W.s videnskabelige produktion er meget
omfattende. Hans hovedverker er en lærebog i statistikens
teori (1890), «Die Lehre von der Mortalität und
Morbl-lität» (1882, 2 udg. 1901). Sammen med M. Rubin bar
han udarbeidet en i emnet grundlæggende «Statistik der
Ehen auf Grund der sozialen Gliederung der Bevölkerung»
(1890). W. bar i talrige afhandlinger og i den velskrevne
lille haandbog «Nationaløkonomien i hovedtræk» (1908)
belyst forskjellige sociale og økonomiske spørsmaal og
har ogsaa været praktisk virksom som socialpolitiker.
Westergaard, Niels Ludvig (1815—78), d.
orientalist. 1845—78 professor i indisk-østerlandske sprog
ved Kbh.s universitet. Reiste 1841—44 i Indien og
Persien og hjembragte uvurderlige haandskrifter, som
han skjænkede Universitetsbiblioteket. I Persien afskrev
W. nogle af kong Dareios’ kileindskrifter, til hvis
tydning han og C. Lassen gav værdifulde bidrag. Udgav
«Zendavesta, or the religions hooks of the Zoroastrians»
(1852—54), «Radices linguæ Sanscritæ» (1840—41), en
ordbog over verbalrødderne i sanskrit, og behandlede
Indiens gamle historie i flere afhandlinger.
Westerlund, Ernst Otto Theodor (1839—), sv.
læge, militærlæge 1870—86, senere privatpraktiserende i
Enköping. W. er en sjelden personlighed, som blandt
det lægesøgende publikum i hele Skandinavien har faaet
et stort navn ved sin gjennemførte behandlingsmaade
særlig af nervøse, men ogsaa af en række andre lidelser.
Westermarck, Edvard Alexander (1862—), finsk
sociolog og antropolog. 1890 docent, 1894—97 professor
i sociologi i Helsingfors. Bereiste 1898—1902 det indre
Marokko for at studere primitive folkeslags
moralbegreber. 1904—07 professor i London. W. ansaaes
for en af samtidens ypperste sociologer. Hans verker
«The history of human marriage» (1891) og «The origin
and development of the moral ideas» (2 bd., 1906—08)
er epokegjørende. Efter fornyede ophold i Marokko
udgav han 1913 et større arbeide paa engelsk om
«Bryllupsceremonier i Marokko». W.s verker indeholder
en rigdom af nye iagttagelser og synspunkter.
Western, August (1856—), n. skolemand og
sprogforsker. Filologisk embedseksamen 1879, overlærer ved
Fredrikstad høiere almenskole 1898, rektor 1910. Tog
1893 doktorgraden med en historisk-syntaktisk studie
om «De engelske bisætninger» og har desuden bl. a.
af videnskabelige afhandlinger skrevet «Om brugen af
can, may og must. En sproghistorisk undersøgelse» (1897)
og «On sentence-rhytm and word-order in modern
English» (1908). Bedst kjendt er han dog som forfatter af
en række fortræffelige lærebøger i engelsk, flere
grammatiker, «Udvalg af engelske forfattere», «Omrids af engelske
institutioner» (1901). W. har taget adskillig del i de senere
aars diskussion om skriftsprogets fornorskning og indtager
i dette spørsmaal et reformvenligt standpunkt.
Westerwald, Tyskland, en del af det Rhinske
skiferfjeld, mellem Rhinen, Lahn, Sieg, mod hvilke den 400—
500 m. høie plateauvidde falder brat af, største høide
(Jagdberg) 674 m. I n.v. mellem Rhinen og Sieg ender
W. i Siebengebirge. Paa vidden korn- og potetavl indtil
500 m., høiere op beite, forøvrigt skog. Vigtig bergdrift
paa jern o. a. malm, brunkul, samt smeltehytter og
lervare-industri.
Westfalen, Preussen, provins ved grænsen af
Nederlandene, mellem Rhinprovin«ïen (W. naar ikke Rhinen)
og Hannover, 20220 km.^ 4125000 indb. (1910), 204
pr. km.^ Regjeringsdistrikterne Münster, Minden,
Arnsberg. W. omfatter den kun i syd (Hellweg) frugtbare
Mûnsterske lavlandsbugt med dens rammer,
Teutoburger-skogen i n.ø., Egge i øst og Haarstrang i syd. Elvene
er Ems, Sieg, Weser, Ruhr, Lippe, Issel, Vechte. Kanaler:
Dortmund—Ems og Mittelandkanal. Af befolkningen
var 1905 139 000 polakker, 17 500 hollændere. Stort
landbrug (l^A mill, svin, «westfalske skinker»), betydelig
bergdrift (1907 56 mill, tons stenkul til værdi over Va
milliard kroner, ogsaa jern, kobber m. m., mineralkilder
ved Oeynhausen o. a. st.), blomstrende industri (1906
13 741 fabriker, 333 000 arbeidere), især smeltehytter og
metalvareindustri, ogsaa tekstil- o. a. industri. Universitet
i Münster, hovedstaden. W. var som hertugdømme
oprindelig den vestlige del af hertugdømmet Sachsen, som
ved dettes deling blev selvstændigt 1180.
Hertugmyndigheden tilhørte erkebiskopen af Köln. Kongeriget W.
1807—1813 var dannet af preussiske, hannoverske,
kur-hessiske og brunsvigske lande; residensstad Kassel.
Westfalske fred, seTrediveaarskrigen.
Westfield [wéstfTld], by i de Forenede stater,
Massachusetts, 20 km. vest for Springfield; 13 000 indb.
West Ham [wésthæm], England, by i Essex, som
nu danner en østlig forstad til London, ved Themsen;
289 000 indb. Stor park. Kemisk o. a. industri.
West Hartlepool [west hädtlpül], se Hartlepool.
West Hoboken [west hobokn], by i de Forenede
stater. New Jersey, hænger sammen med Hoboken;
35 000 indb. (1910).
Westhoughton [wésthautn], England, bydistrikt i
Lancashire,; 15 000 indb. Silkeindustri.
Westlothian [wéstloâidn], se Lothian og
Linlithgowshire.
Westm2iCOit[wésimdkåt], Richard (1775—1856), eng,
billedhugger. Fra hans haand stammer en række
statuer over berømte mænd: Addison, Pitt, Fox, Georg III,
Nelson o. fl. Desuden buster og mytologiske figurer.
Sønnen R i c h a r d W. d. y. (1799—1872) leverede buster
og mytologiske relieffer.
Westmeath [wéstmTâ], Irland, grevskab i Leinster,
langs Shannons venstre bred; 1835 km.^ 60 000 indb.
Westminster [wéstminstd], engelsk adelstitel i den
gamle normanniske familie G ros ven or (fr. gros-veneur,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
