Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Whist ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1981
Whist-Whitstable
1982
hvorved den særlige aroma fremkommer. W. indeholder
ca. 50 pct. alkokol.
Whist [hwistj (eg. «taushed»), et kortspil, som opr.
skriver sig fra England. Spilles af fire personer med
alle 52 kort. De overfor hinanden siddende spillere,
«makkere», spiller sammen. W. kan være trumfwhist
eller saakaldt «preference» i forskjellige varieteter. Ved
trumpwhist bestemmes trumfen enten ved, at forhaanden
slaar den op af en anden kortstok, eller ved at giveren
lægger det sidste kort aabent. Ved preference melder
spillerne efter tur, idet meldingen spar er en svag, kløver
en sterkere opfordring til medspilleren om at melde
grand (spil uden trumf), medens ruter og hjerter er
farve i trumfspil i den meldte farve. Under spillet
maa man bekjende farve. For at vinde maa man opnaa
mindst syv stik, hvilket
kaldes et trie («træk»), 8 stik
kaldes 2 trie o. s. v., 12 stik
kaldes «lille slem», alle 13
stik kaldes «store slem» ; for
disse gives et tillæg i
regnskabet. W. spilles i «rubbere»,
der afsluttes, naar det ene
makkerhold har opnaaet et
vist antal, forud aftalte
points i regnskabet. W. kan
ogsaa spilles af tre
personer, idet den fjerde plads
kaldes «blindemand».
Whistler/ha;isZa/? J a m e s
Abbott MacNeill (1834—
1903), amerikanskfødt maler,
slog først ind paa den
militære løbebane, men drog i
slutten af 1850-aarene til
Paris, hvor han malte et par
aar under Gleyre. Sine
første malerier udstillede han
paa Salon des refusés 1859,
1860 og 1863. Senere levede
han afvekslende i Paris og
London. Hans
hovedvirksomhed falder dog i England ;
der hentede han motiverne
til sine fleste billeder; der
udkjæmpede han sin
kunstneriske kamp. Særlig kjendt
er hans strid med Ruskin,
der i 1878 blev dømt til at
betale en farthing i
skadeserstatning for en kritik over et af hans billeder.
Denne retssag har W. selv skildret i sit skrift «The
gentle art of making ennemies» (1890). W. laa i det
hele taget stadig i strid og har skrevet adskillige
artikler til forsvar for sin kunst; særlig interesse har
hans foredrag «Ten o’clock». Hans malerier er altid
dæmpede og overordentlig raffinerede i sin kolorit; at
det først og fremst var den musikalske farvestemning,
der interesserede ham, viser de eiendommelige titler,
han satte paa sine billeder, og som giver et helt
kunstnerisk program: «Arrangement in gray and black»,
«Symphony in white», «Nocturne in black and gold» etc.
Betydeligst er han som portrætmaler; arbeider som
portræterne af hans moder (udstillet 1872, nu i
Luxembourg, Paris) og af Garlyle (udstillet 1874, nu i
Glasgowgalleriet), begge helfigurer, siddende i profil, hører til
de betydeligste verker, som det 19 aarh. har
frembragt. Den samme smagfulde stilisering præger hans
landskaber, oftest aftenbilleder med ganske enkle
motiver som «Old Battersea bridge» (National gallery, Lon-
don). I flere af hans arbeider merker man, at japansk
kunst har havt betydning for udformningen af hans
maleriske stil. W. har ogsaa udført en stor mængde
udmerkede litografier og raderinger.
Whitby [hwi’tbi], England, kystby i North Riding,
Yorkshire, ved mundingen af Esk; 12 000 indb.
Sjø-badested. Tilvirkning af smykkesager af gagot (jet).
Whitechapel [hwai’tsæpl], bydel i det østlige London
med mange fabriker; ca. 35 000 indb. Berygtet kvarter.
Whitefield [hwai’tffld], George (1714—71), eng.
prædikant, der sammen med brødrene Wesley (s. d.)
grundlagde metodismen. Han var en endnu større
prædikant end disse og holdt i løbet af 34 aar henved
18 000 prækener. Om hans uenighed med Wesley om
udvælgelseslæren se under Wesley.
Whitehaven [hwatthevn],
England, by i Cumberland,
ved indgangen til Solway
Firth; 19 000 indb. Udførsel
af kul.
Whitehead [hwai’thed],
Robert (1823—1905), eng.
ingeniør, der 1858 oprettede
skibsverft i Fiume,
konstruerede 1866—67 den første
selvbevægende torpedo.
W.-torpedoen, der senere i
aare-nes løb er betydelig
forbedret, er indført i de fleste
mariner.
White Mountains[hwai’t
mau’ntdiiz] (d. e. de hvide
fjelde), de Forenede stater,
New Hampshire, høieste top
Mt. Washington 1918 m. Er
dækket af tæt skog og rige
paa naturskjønhed.
White River [-fhwai’t-ri’vd]-] {+fhwai’t-
ri’vd]+} (d. e. den hvide elv),
navn paa flere elve i de
Forenede stater. 1. Bielv til
Mississippi, rinder gjennem
Arkansas og er 1200 km.
lang. — 2. Bielv til Missouri,
rinder gjennem Nebraska
og Syd-Dakota og er 600
km. lang.
Whitman [hwi’tmdn],
Walt (1819—92), amer.
digter, af gammel
nybygger-slegt i staten New York, kom 13 aar gammel i
bogtrykkerlære, udgav en avis, da han var 21 aar gammel,
1855 kom hans merkelige første digt, «Leaves of grass».
Han brød heri med alle vedtagne regler for verskunst.
Hans digte eier hverken rim eller rytme i alm. forstand.
Alligevel gav kritiken med Emerson i spidsen dem en
gunstig modtagelse. I borgerkrigen meldte han sig som
sygepasser og skildrede sine indtryk i to digtsamlinger,
«Drum taps» og «The wound dresser». Han blev senere
departementssekretær, indtil et apoplektisk anfald tvang
ham til at trække sig tilbage 1873. To andre
digter-verker fra hans haand bør nævnes: «Two rivalets> og
«Democratic vistas ». Hans eiendommelige form har
dannet skole paa begge sider af Atlanterhavet.
Whitney, Mt. [mannt hwi’tni], fjeld i de Forenede
stater, Kalifornien, høieste top i Sierra Nevada, 4419 m.
Opkaldt efter geologen W.
Whitstable [hwi’tstm], England, badested i Kent
udenfor Sheppey Island^ ved østenden af the Swale;
7000 indb. Berømte østersbanker (Whistable-Natives).
James Abbott MacNeill Whistler: Thomas Garlyle.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
