Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Wilberforce ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1989
Wilberforce—Wilkes land
1990
tolkningsarbeide været, ikke mindst for de græske
tragikere, ligesom han har leveret fortrinlige oversættelser
af græske tragedier.
Wilberforce [wiWfåds], W i 11 i a m (1759—1833), en g.
filantrop; som ung ivrig metodist og modstander af
slaveriet. 1780—1825 medlem af underhuset, virkede trods
stor modstand med ukuelig energi og glødende veltalenhed
for sit livs maal, slaveriets ophævelse. Fik gjennemført
love 1792 og 1807 om slavehandelens ophør paa engelsk
omraade, og 1833 vedtoges loven om slaveriets ophævelse.
Wilbrandt, Adolf (1837—1911), t. digter. W. er en
af den nyere tyske litteraturs fineste fortællere (flere
novellesamlinger, romanerne «Fridolins heimliche Ehe>,
1877, «Der Lotsenkommandant», 1882, «Die Osterinsel»,
1895, o. fl.). Han har ogsaa skrevet en lang række
dramaer, af hvilke især lystspillene gjorde lykke paa
scenen; betydeligere er dog sagndramaet «Kriemhild»
(1877) og det dybsindige «Der Meister von Palmyra» (1889).
W., der ogsaa er lyriker (digtsamlinger 1874 og 1889), har
desuden skrevet monografier over Kleist og Hölderlin.
Wildbad, Württemberg, by i Schwarzwald ved Enz ;
3700 indb. Papir-, trævarefabrikation. Mineralkilder
(aarlig 15 000 fremmede), barnehelbredelsesanstalt.
Wildbad-Gastein, se G as tein.
Wilde [waild], Oscar O’F 1 a h e r t i e Wi 11 s (1856—
1900), eng. digter, f. i Dublin, søn af en læge og en
forfatterinde, voksede op i et høitkultiveret hjem og var
senere ved universiteterne i Dublin og Oxford. Hans
første digte «Poems» (1881), romanen «The picture of
Dorian Gray» (d. overs, ved Steen Drewsen) og en række
vittige skuespil, f. eks. «Lady Windermere’s fan», «A
women of no importance» og «The importance of being
earnest», gjorde ham til den forkjælede yndling i visse
litterære kredse i London. Men 1895 blev han for en
sedelighedsforbrydelse dømt til to aars fængsel i Reading
tugthus og var fra dette øieblik litterært seet en død
mand, og han døde ukjendt og upaaagtet i Paris,
hvorhen han var flygtet under et fremmed navn. Først
efter hans død er hans navn igjen begyndt at interessere.
Dramaet «Salomé», som han skrev paa fransk for Sarah
Bernard, er til musik af Strauss blevet et af
Berlineroperaens kassestykker; og digtet «Ballad of Reading
gaob, en del af hans eventyr og fremforalt den gribende
selvbekjendelse «De profundis», der blev optegnet i
fængslet og udgivet efter hans død, viser os en rigere
og dybere W. end ham, som man kjender fra
ungdomsarbeiderne. [Litt: R. H. Sherard, «Life of O. W.» (1902).]
Wildenbruch, Ernst von (1845—1909), t. digter.
W. vakte først opsigt med heltedigtene «Vionville» (1874)
og «Sedan» (1875). 1880 kom kunstnerhistorien «Der
Meister von Tanagra», der indleder en lang række romaner
og noveller. Betydeligst er dog W. som dramatiker, men
heller ikke her har han ydet noget af første rang. Nævnes
kan hans historiske skuespil «Die Karolinger» (1882),
«Christoph Marlow» (1885), «Heinrich und Heinrichs
Geschlecht» (1895) og «Die Tochter des Erasmus (1900).
Wildenvey, Herman (1885—), n. forfatter.
Udvandrede 1904 til Nordamerika, hvor han en tid
studerede teologi. 1907 drog han tilbage til Norge og udgav
til jul s. a. sin første digtsamling, «Nyinger». Det var
en overordentlig lovende debut, friskt udformede, let
henkastede, lystige, maliciøse, galgenglade vers. W.
befæstede sit ry med de følgende digtsamlinger, «Nye
digte» (1908) og «Prismer» (1911), medens hans
«lyriskdramatiske forsøg, «Ringsgang» (1910), ganske mislykkedes.
Til Johanne Dybwads 25-aars jubilæum (1912) leverede
han en dristig moderne gjendigtning af Shakespeares
«As you like it».
Wildhorn, Schweiz, fjeldtind i det vestligste af
Berneralperne, mellem Rawil- og Sanetschpassene, 3264 m.
Wilhelm, se Vilhelm.
Wilhelm, Karl (1815—73), t. komponist, bekjendt
ved nationalsangen «Die Wacht am Rhein» (1854).
Wilhelmj, August (1845—1908), t. fiolinvirtuos,
titulær professor. Vandt paa sine koncertreiser i alle
fem verdensdele en ganske overordentlig folkegunst ved
sin uovertræffelige teknik og geniale opfatning.
Wilhelmsburg, Preussen, landsby i Hannover paa
øen W. i Elben mellem Hamburg og Harburg; 26000
indb. Skibs- og maskinbyggeri m. m. Skibsfart.
Wilhelmsen, Morten Wilhelm (1839—1910), n.
skibsreder. Grundlagde 1863 i sin fødeby Tønsberg en
skibsrederi- og befragtningsforretning, som fik et meget
betydeligt omfang og blev Norges største bedrift i sit slags
paa enkeltmands haand. 1887 gik forretningen over til
udelukkende at være dampskibsrederi. Firmaet, Wilh.
W. & søn, eiede ved W.s død 32 dampskibe paa tiis.
120000 tons.
Wilhelmshaven [-håfen], Preussen, by- og krigshavn
i prov. Hannover ved Jadebugten; 40 000 indb. (3600
katoliker). Marinestation for Nordsjøflaaden med
militære depoter, keiserligt verft, observatorium.
Wilhelmshöhe (før Weissenstein, Napoleonshöhe),
Preussen, stort slot ved Habichtswald vestenfor Kassel,
285 m.o. h., tidligere kurfyrsteresidens. Fra sep. 1870—
april 1871 opholdssted for den til fange tagne Napoleon III.
Wilhelmsson, Carl Wilhelm (1866—), sv. maler,
skildrer med sikker og sanddru kunst Bohusläns magre
natur cg alvorlige, arbeidsslidte jordbrugs- og
fiskerbefolkning.
Wilhjelm, Johannes Martin Fasting (1868—),
d. maler, student 1887, uddannet under Krøyer, senere
sterkt paavirket af Zahrtmann. W. besidder en udpræget
evne som kolorist, og hans linjevirkninger er klare og
smukke. Af hans arbeider kan nævnes
«Bespisnings-underet» (altertavle), «Bøn om regn» og «Idyl paa heden».
Wilkens, Claudius Edward Theodor (1844—),
d. filosof, tog 1875 doktorgraden («Erkjendelsens
problem»), men havde allerede da udgivet det sociologiske
arbeide «Liv, nydelse, arbeide» og har som docent, fra
1897 som professor i filosofi og sociologi bl. a. udgivet
«Samfundslegemets grundlove» (1881), «Æstetik i
omrids» (1888), «Poesien» (1893), «Det produktive samfund»
(1904), «Psykologi og logik i grundtræk» (1910) og «Livets
grundværdier» (1911).
Wilkes [wilks], Charles (1798—1877),
nordamerikansk admiral. Under en ekspedition 1838—42 i
Sydishavet opdagede han det efter ham opkaldte Wilkes
land (s. d.). Under borgerkrigen udmerkede han sig
gjentagne gange og blev udnævnt til kontreadmiral.
Wilkes [wilks], John (1727—97), eng. politiker.
1757 medlem af underhuset, støttede W. Pitt, angreb
ministerierne Bute og Grenville; paa grund af sine
voldsomme udtryk fængslet 1763, men løslodes. 1764
udstødt af parlamentet, flygtede til Paris og erklæredes for
fredløs. Vendte 1768 hjem og idømtes 22 maaneders
fængsel, valgtes dog tre gange ind i underhuset, skjønt
dette negtede ham sæde; først 1774, da han var blevet
Londons lordmayor, opnaaede han sin ret. Ved sin
kamp mod konge og regjering vandt W. stor popularitet
og fik betydelig indflydelse paa udviklingen af Englands
offentlige liv.
Wilkesbarre [ivi’lkshæri], by i de Forenede stater,
Pennsylvanien, ved Susquehanna; 67105 indb. I
omegnen rige anthr^citgruber, derfor stor industri.
Wilkes land [wilks lænd], sydpolarland, i
Victoriakvadranten, nordranden af polarlandet, syd for Australien,
opdaget 19 jan. 1840 af den amerikanske ekspedition
under Charles Wilkes. Tvisten om, at Wilkes virkelig
havde seet noget land, løstes ved Shackletons ekspedition.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
