Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Wynantz ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
2009
Wynantz-Wöhler
2010
ster, i nogen tid ogsaa skuespiller i Meiningen, virker
nu (1913) som sangrecitator og er ved sin geniale
opfatning og gribende foredrag blevet en mester i denne
kunst. Besøgte Kra. senest 1913.
Wynants, Jan (omkr. 1625—omkr. 1680), lioll. maler.
W. er den første hollandske kunstner, der gjør
landskabsmaleriet til en selvstændig kunstart. Hans motiver er
oftest enkle og fordringsløse; staffagen i W.s billeder
stammer næsten altid fra andre malere.
Wyoming [waiomiii], en af de Forenede stater,
ligger i det vestlige høiland og omgives af Montana, Idaho,
Utah, Colorado, Nebraska og Syd-Dakota; 253587 km.^
med 145 965 indb. (1910), den daailigst befolkede stat
næst Nevada. W. er i det hele et høisletteland af et
par tusen meters høide, og ovenpaa dette hæver sig flere
kjeder af Rocky Mountains (Wind Riverfjeldene, s. d.).
Om vinteren kan temperaturen falde til 40°, om
sommeren stige til -f 40°. I dalene drives jordbrug,
men kunstig vanding maa til de fleste steder, da
nedbøren er liden. Meget bedre end til korndyrkning egner
landet sig til husdyrhold, da beiterne er meget gode;
særlig holdes sauer, og uldproduktionen havde 1911 en
værdi af 20 mill. kr. W. har store kulfelter, og
kulproduktionen var 1911 over mill, tons til en værdi
af 40 mill, kr.; der findes ogsaa lidt kobber og guld,
og petroleumskilder er opdaget i den senere tid.
Jernbanerne havde 1910 en længde af 2600 km.
Hovedstaden er Cheyenne. Til kongressen i Washington sender
W. to senatorer og én repræsentant.
Wyoming [waiomiij] kaldes Susquehannas dal i det
nordlige Pennsylvania; den har mægtige leier af anthracit
og jernmalm.
Würselen, Preussen, landsby i Rhinprovinsen, ved
jernbanen Aachen—Jülich; 19 500 indb. Kemisk industri,
bryggeri m. m.
Württemberg (tidligere Wirttemberg), kongerige og
tysk forbundsstat, omgivet af Baden (i vest, syd og nord;,
Bayern (i øst og nord), Schweiz (i syd) og Hohenzollern
(tildels omsluttet af W., i syd), 19 507 km.^ 2 437 600
indb. (1910); 125 pr. km.^ I nord udbreder sig den
frugtbare Hohenloher-slette fra Frankenhöhe mod vest
og syd over Neckar. Sød denfor denne elv hæver sig
brat det Schwabiske Jura. Paa sydsiden af Jura rækker
W. udover Donau og den schwabisk-bayerske høislette
og har andel i Alpernes forposter (Adelegg, 1119 m.).
W. hører for det meste til Rhinens vanddistrikt, nemlig
ved tilløbene, W.s hovedelv, den farbare Neckar, Kinzig,
Murg o. fl. Fra Tuttiingen til Ulm (175 km.) flyder
Donau gjennem W., hvor den optager Lauter og Brenz
fra venstre, Iller fra høire. W. har andel i Bodensjøen.
I den frugtbare Neckardal er klimaet mildt (Heilbronn
9.5°), ligesaa ved Bodensjøden, umildt derimod paa
den schwabiske høislette og i Jura. 0\^er 1^2 mill,
af indbyggerne er evangeliske, 700 000 er katoliker og
12 000 er jøder. Hovedstaden Stuttgart har 300 000
indb. — Universitet i Tübingen, teknisk høiskole og
dyrlægehøiskole i Stuttgart, landbrugshøiskole i
Hohenheim. — Næsten halvdelen af befolkningen lever af
landbrug, som foruden korn (meget byg), poteter og
grønsager leverer humle, tobak, meget vin og frugt. Stort
kvægstel, betydelig fjærfæ- og biavl. Hundeopdrætning.
Fiskeri. Skogstel. Af bergverksprodukter næsten kun
salt. Industrien omfatter guld- og sølvvarefabrikation
(Gmünd o. a. st.), jernstøberi, maskinfabrikation
(Esslingen), hjulmageri, vaabenfabrikation (mausergeværer),
fabrikation af videnskabelige instrumenter, ure
(Schwarzwald) og musikinstrumenter (orgelbyggeri i
Ludwigsburg), papir, sko. Stor tekstilindustri (i silke o. s. v.), stor
bryggerivirksomhed. Grundlov af 1819 (ændringer senest
1906). Konstitutionelt kongerige. Landsstænderne dan-
ner to kamre. Til andet kammer alm. stemmeret.
Til forbundsraadet sender W. 4, til rigsdagen 17
repræsentanter. W. deles i fire kredse: Neckar-, Schwarzwald-,
Jagst- og Donaukreds. — Historie. Det nuværende
W. beboedes opr. af kelter, siden af sveber og erobredes
i 1 aarh. e. Kr. af romerne, hvis grænsevold, limes,
afskar det nordøstlige hjørne af W. 13 aarh. erobrede
alemannerne landet, men blev henimod 500
undertvunget af frankerne. Indenfor det østfrankiske rige
kom W. fra 9 aarh. til at høre under hertugdømmet
Schwaben og beherskedes af Hohenstauferne indtil 1268.
Landet kom derefter mere og mere i hænderne paa en
national greveslegt, der nævnes fra ca. 1100, og efter
hvis borg W. nær Stuttgart landet fik navn. Efter
talrige delinger fastsloges 1482 udelelighed, Stuttgart
fæstnedes som hovedstad, og 1495 fik Eberhard I hertugiitel.
I 14 aarh. maatte greverne kjæmpe med det sterke
schwabiske byforbund, i 15—16 med det schwabiske
forbund, der 1519 erobrede W. fra Ulrik I (1498—1550)
og solgte det til Karl V, som atter gav det til sin
broder Ferdinand. Ulrik gjenvandt landet 1534, dog under
østerrigsk lenshøihed, og han og sønnen Kristoffer (1550
—68) indførte reformationen. Under Fredrik I (1593—
1608) lykkedes det 1599 at blive fri for lensforholdet
til Østerrige. Landet led sterkt under trediveaarskrigen
og krigene omkring 1700, og i 18 aarh. herskede indre
strid. Regjeringen var 1733—97 i hænderne paa en
katolsk linje, hvilket voldte konfessionelle vanskeligheder,
og ødsle og selvraadige hertuger stødte sammen med
stænderne. Fredrik II (1797—1816) blev 1802 kurfyrste,
sluttede sig 1805 til Napoleon og fik 1806 og 1809 store
udvidelser af landet, hvis indbyggertal fordobledes; 1806
antog han kongetitel og fik denne stadfæstet ved
Wienerkongressen. Vilhelm I (1816—64) gav 1819 en forfatning
og søgte ved sparsommelighed og reformer at ophjælpe
landet. Tiden før 1848 var ogsaa en rolig opgangstid; den
voksende frihedsbevægelse fremkaldte imidlertid 1848 en
reisning, som kongen imødekom ved at tage nyt
ministerium og 1849 give en ny forfatning. Reaktionen efter 1849
omstyrtede atter denne, og i 1850—60-aarene førte Vilhelm
en østerrigsksindet, dog passiv politik. W. deltog uden held
i krigen 1866 og stod uvillig overfor det nordtyske
forbund. 1870—71 forandrede situationen ; Vilhelm tiltraadte,
omend efter nogen vægring og paa ganske gunstige vilkaar,
det Tyske rige, og folkestemningen forsonede sig
forholdsvis hurtig med dette, omend den gamle sydtyske
separatisme stadig gjør sig gjældende. Under Vilhelm II
(fra 1891) har bl. a. forfatningsspørsmaalet været
brændende. Efter flere forgjæves forsøg paa at forlige
de to kamres krav bragte forfatningen af 1906 en
løsning med gjennemførelse af direkte valg til andet
kammer. Store reformer er forøvrigt loven om
kommunestyrer 1906 og skoleloven 1909. Da Vilhelm II er
sønneløs, vil kronen efter hans død gaa over til en
katolsk linje, hvilket har nødvendiggjort særlige
bestemmelser angaaende landsherrens stilling som kirkens
overhoved.
Würzburg, Bayern, by ved Main, hovedstad i
distriktet Unterfranken; 87 000 indb. (15 000 evangeliske, 2500
jøder). Kongeligt residensslot. Bispesæde. Flere klostre.
Universitet (1582). Fabrikation af
bogtrykker-hurtigpresser, kirurgiske, matematiske og musikalske
instrumenter m. m. Frugt-, grønsage- og vinavl.
Wobler, Friedrich (1800—82), en af 19 aarh.s
største kemikere, elev af Berzelius, professor i kemi ved
universitetet i Göttingen. Leverede fremragende
eksperimentelle arbeider paa nærsagt alle kemiens felter.
Fremstillede saaledes først aluminium, ligesaa kalciumkarbid
og fandt, at dette med vand gav acetylen. Sammen med
Saint-Glaire Deville (s. d.) fremstillede han krystalliseret
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
