Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Xylometer ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
2013
Xylomëter—Ydrelære
2014
Disse stoffe gjennemfugtes med en sterk opløsning af
klormagnesium og presses. X. anvendes til belæg paa
trapper, gulve etc. X. vil paa grund af sit store
indhold af mineralstoffe ved ophedning ikke brænde med
flamme, men kun forkulle.
Xylomëter (græ.), vedmaaler, apparat til nøiagtig
maaling af vedstykkers volum ved opsamling af det
vand, stykket fortrænger ved at neddykkes i et med
vand fyldt kar.
Xylopia, planteslegt af familien anonaceæ. To af
arterne giver krydderi, nemlig det vestafrikanske træ,
X. æthiopica, hvis frugter kaldes negerpepper eller
guineapepper. I Guyana og Nord-Brasilien vokser
X. longifolia, af hvilken faaes burropepper.
Y.
Y, det 25 bogstav
i alfabetet, er en
rundet fortuDgelyd.
— I tysk bruges
alm. tegnet ü (eg. u
med et e over). —
Som kemisk tegn
er Y forkortelse for
yttrium.
Y [ai] {Il HetYj,
Nederlandene, en
liden vik af
Zuider-sjøen i sydvest ved
Amsterdam, for
størstedelen tørlagt 1865
—76,
gjennemskjæres nu af
Nordsjø-kanalen.
Yacht [jåt],
engelsk navn for
lyst-fartøi, uanseet
størrelse og om det
bruger seil eller
maskine tu fremdrift.
Yakoba, se J a k o b a.
Yakoksen, se Okser.
Yale college [jel kå’ledz], se Newhaven.
Yalelaas [jël~], se La a s.
Yama, en gammel-arisk skikkelse, i hvem iranerne
(som kaldte ham Yima) saa menneskehedens urfader,
medens inderne fornemmelig ærede ham som den først
afdøde og herre i dødsriget.
Yamagäta, Aritomo (1838—), jap. feltherre, kuede
Satsumaopstaoden 1877, blev 1878 generalstabschef, 1884
greve, 1885—88 indenrigsminister, 1889—91 og 1898—
1900 premierminister, førte 1894 første armé mod Kina
(over Jalu mod Mukden), 1895 marki, 1904—05 under
krigen mod Rusland generalstabschef, 1906 præsident for
Genro (s. d.), 1907 fyrste. Militærpartiets leder og en
af førerne i Japans militærpolitiske udvikling.
Yamsrødder, se Dioscorea batatas.
Yanaon (Janaon) [zanaö], fransk koloni paa østkysten
af Forindien i præsidentskabet Madras; 6000 indb.
Yangtsekiang, se Jangtsekiang.
Yankee [jæiiki], tidligere en beboer af Ny England;
under borgerkrigen var det sydstaternes betegnelse for
folk fra nordstaterne. Nu bruges det i Europa som
øgenavn for alle beboere af de Forenede stater. Ordet
menes at stamme fra indianernes udtale af ordet «English».
Yankee doodle [jcéijki dûdl], nordamerikansk
folkesang, som skal være komponeret af en engelsk læge og
første gang sunget efter slaget ved Bunkershill 1775.
Fra Yellowstorieparken.
Yapura, se Ja-
p ur a.
Yard [jasd], som
imperial
standard y. à 3 feet (se
Foot), det
britiske grundmaal for
længde, fra 1889
ogsaa for Indien =
914 392 millimeter.
Yard of land
[jadd-dv-lænd], eng.
markmaal à 30
acres = 12.14035 ha.
Yare [jæd],
England, elv i Norfolk,
munder ved
Yarmouth, 73 km. lang,
farbar.
Yari, se Ja ry.
Yarkand, se J
arken t.
Yarmouth (Great
Y. [grët-jadiïidp]),
England, havneby i Norfolk ved mundingen af Yare;
52 000 indb. Vigtigt sild- og makrelfiskeri med ca. 500
skibe (20000 tons) og 3000 mand. Norsk vicekonsulat.
Yawl [jål], mindre seilfartøi med to master, den
agterste lavest.
Yaws [jåz], seFrambøsi.
Yb, kemisk tegn for ytterbium.
Überbrettl (af t. über, over, og Brettel, tribune), navn
paa en høiere «litterær» varieté. Startedes ca. 1900 af
forfatteren Ernst von Wolzogen.
Ydalir (eg. barlind-dalene, af oldn. yr, barlind, taxus),
i den norrøne mytologi guden Ulis opholdssted.
Yderbæger (hot.) kaldes en kreds af blade, som
ligner bægerbladene og sidder tæt under dem. Y. findes
hos mange familier, meget tydelig hos rosefamilien.
Yderste dag, se Dommedag.
Ydrelære er den del af husdyrlæren, som giver
prin-ciperne for bedømmelse af dyrets evner og værdi efter
dets ydre bygning. Y. er især gjennemarbeidet for
hestens vedkommende. Til en vis grad kan man
bedømme hestens brugsværdi af dens bygning; til en
nøiere vurdering trænges der ogsaa en prøve af
individet. For melkekvægets vedkommende indgaar i
ydrebedømmelsen ogsaa undersøgelse af «melketegnene» (jur,
melkeaarer og -huller, hud) samt af dyrets «præg»
(melke-præg). Vurdering af melkeevnen paa denne «indirekte»
maade er dog af ringe værd, og den erstattes mere og mere
af den direkte undersøgelse ved melkeveininger etc.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
