Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - York von Wartenburg ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
2017
York von Wartenburg—Ytre Holmedal
2018
brugsstrøg) og West Riding (industriland). Hovedbyer:
Northallerton, Beverley, York.
York von Wartenburg, Hans David Ludwig,
greve (1759 — 1830), prens, feltmarskalk, 1777 løitnant,
afskediget paa grund af insubordination, kom i
hollandsk tjeneste og kjæmpede i Oitindien. Kom 1787
atter i preussisk tjeneste, kjæmpede 1794 med hæder i
Polen og i kampene mod Napoleon. Var 1812
generalløjtnant ved det hjælpekorps, der skulde støtte Napoleon
paa tilbagetoget, men traf egenmægtig aftale med Die
bitsch om at holde sig neutral, hvilket senere bifaldtes af
kongen. Deltog med hæder i kampene 1813—14 og 1815.
1821 generalfeltmarskalk.
Yosemitedalen [josémit-] i de Forenede stater,
Kalifornien, er dybt indskaaret i vestskraaningen af Sierra
Nevada. Dalbunden ligger 1200 m. o. h., medens fjeldene
omkring stiger 1500 m. høiere. Gjennem dalen strømmer
en elv, som danner Yosemitefaldene; tre afsatser tiis. 790
m. høie; en anden fos er Bridal Veil
(brudesløret), 215 m. høi, 1864 blev
dalen af Kalifornien erklæret for
national statspark. Ikke langt borte
ligger Mariposa med sine vældige
trær (s. d.).
Yoshihito, Haru no Miya
(1879—), jap. keiser, søn af
Mutsu-hito. Proklameredes 1889 som
tronfølger, 1897 erklæret myndig og fik
sæde i overhuset. Egtede 1900
prinsesse Sadako af fyrstehuset Kujo. Ved
faderens død 29 juli 1912 keiser.
Young [jvij], Brig ham (1801
—77), amer. mormonfører, landmand,
blev mormon 1832, reiste som
missionær i Amerika og England, lod
«Mormons bog» udgive i Europa og
blev ved Joseph Smiths død 1844
mormonernes (s. d.) øverste leder.
Young [jr)u], Edward (1683—
1765), eng. digter, søn af cn prest i
Hampshire, besluttede at blive
digter og forsømte intet middel til at
bringe sig i erindring hos de store.
Hans «Epistle to Lord Landsdowne»
og hans «Ode on the death of queen
Anne» vidner derom. Desuden skrev
han nogle dramaer, «The revenge»
og «The brothers», og en samling
satirer, «The love of fame». Det eneste verk, aer
har overlevet ham, er digtet «The night thoughts».
Young [jr)n], Thomas (1773—1829), eng.
videnskabsmand. Y. opdagede lysets interferens (s. d.) og har
ved siden af Fresnel bidraget mest til at fastslaa lysets
bølgenatur. Han nævnes ogsaa som grundlægger af den
fysiologiske optik. Endelig var Y. en af de første, som
tydede ægyptiske hieroglyfer (s. d.).
Youngstown [ji^’nztaim], by i de Forenede stater,
Ohio, 90 km. n.v. for Pittsburg; 79 066 indb. (1910). 1
omegnen kul- og jerngruber og opkommer af naturgas.
Ypern [ai’porn, fpdrn] (flamsk Yperen, Jeperen, fransk
Ypres), Belgien, by i Vest-Flandern, ved Yperlée; 17 000
indb. Tilvirkning af Valenciennes-kniplinger m. m.
Yppersteprest kaldes den øverste prest ved templet
i Jerusalem. Y. havde allerede i kongetiden en del
indflydelse ; efter landflygtigheden er y. et slags politisk
overhoved; han fører saaledes forsædet i det jødiske
raad, synedriet, der ansees som en høiesteret for alle
jøder. Y. havde overtilsynet ved fængslet og fungerede
ved de store fester, særlig forsoningsfesten, 3 Mos. 16.
Hans embedsdragt beskrives i 2 Mos. 28.
64 — Illustreret norsk konversationsleksikon. VI.
Fl \ s m I I lien.
Ypsila’nti. 1. Alexander Y. (1783—1828), tjente i den
russiske hær 1812—13, kom i stor yndest hos Alexander 1.
1820 leder af det græske hetæri, fremkaldte opstand i
Rumænien, men blev slaaet af tyrkerne 1821. — 2.
De-metrios Y. (1793—1832), søn af Konstantin Y., 1821
leder af opstanden paa Morea, 1822—23 formand for
raadet, 1828 chef for tropperne i Øst Hellas og vandt en
seier over tyrkerne sep. 1829.
Yquem [ikæm], en hvid bordeauxvin.
Yrjö-Koskinen, Georg Zachris, frihern^ (1830—
1903), finsk videnskabsmand og politiker, hed oprindelig
Forsman, men antog sit forfinskede forfatternavn som
adeligt ætnavn, da han 1882 blev adlet (friherre 1897).
Y. ^ar i over 30 aar den anerkjendte høvding for det
mægtige «fennomanske» og efter dettes sprængning for
det «gammelfennomanske» parti; han virkede med
fanatisk iver for det finske sprogs eneherredømme i Finland.
1863 blev han professor i historie og udgav talrige
betydelige historiske arbeider,
hvoriblandt en ved fortrin og mangler
lige merkelig «Finlands historie»
(paa finsk 1869—73, paa svensk 1874),
lærd og fortræffelig sammenfattende,
men lidenskabelig partisk. 1882 blev
Y. medlem af Finlands regjering.
1885 kirkeminister og forfulgte som
saadan konsekvent svenske
læreanstalter, medens finske oprettedes og
beskyltedes. Han fik ogsaa sat
igjennem en række sprogforordninger til
fordel for finsken. Ligeoverfor
Rusland satte han gjennem, at kun det
finske, «nationale» partis opfatning
skulde tillægges betydning; de
svenskfødte havde kun at underordne sig.
Ysaye /zsai7, Eugène (1858—X
belgisk fiolinist, en af nutidens mest
fuldkomne virtuoser, elev af
Vieux-temps og Wieniawski, bekjendt over
hele verden for sine tournéer. 1 Kra.
optraadte han første gang 1882.
Ysjkyb (Skoplje, det gamle Skupi
eller Justinianea Prima), Serbien
(efter krigen 1912), by ved Var dar,
som her (290 m.o. h.) bliver farbar;
20 000 indb. Græsk erkebiskop.
Garveri (især korduanfabrikation).
Yssel [ai’sdl], se Ijssel.
\sselmonde (Ijssel-) [ai’sdl-], Nederlandene, øland i
Maas nedenfor Dordrecht, med landsbyerne Y. (Ij.),
4400 indb. og skibsverfter, Riderkerk, Zwyndrecht o. a.
Ystad, Sverige, by ved sydkysten af Skåne, i
Malmö-hus län; 11300 indb. (1910). Handels- og fabrikby
(sukkerfabriker) med god havn. Norsk vicekonsulat.
Ystning, den proces, hvorved ostestoffet i melken
omdannes til ost (s. d.).
Ystradyfodwg /^zs/rædz/o’c? ïi/i7(Rhondda), Wales,
fabriksogn i Glamorganshire; 114 000 indb. Jernhytter og
kulgruber.
Ytre Holmedal, ved kgl. res. af 6 dec. 1912 omdøbt
til Fjaler, herred i Nordre Bergenhus amt, syd for Florø,
505.36 km.’ med 3734 indb, 1910; 7.92 pr. km.^
Herredet, som svarer til Y. H. (Fjaler) prestegjeld med Dale,
Holmedal og Guddal sogne, er et fjord- og kystdistrikt
omkring den smale og krogede Dalsfjord og opefter det
vandopfyldte sidedalføre Guddalen. Jevnt stigende,
græs-og skogklædte fjelde. Bleia i nord er 1318 m. Af
arealet opgives 22.11 km.^ at være aker og eng, 121.09 km.^
skog, 28.66 km.^ ferskvand; resten er udmark, snaufjeld
og myr. 14 652 maal uopdyrket, til dyrkning skikket
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
