Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Zigeunermusik ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
2031
Zinkblik—Zirkonium
2032
lært og findes ofte i meget vakre krystaller. Den har
udpræget spaltbarhed efter granatoedertladerne, er sprød,
har haardhed — SVa—4 og en specifik vegt omkring 4.
Z. kan være farveløs, men er mest farvtt og kan være
grøn, rød, gul, brun eller endog næsten sort. Glansen
er meget sterk og kan betegnes som en fedtagtig
diamantglans. Et vigtigt mineralogisk kjendetegn paa z. er, at
stregen har en mørkebrun eller gulagtig farve. Z. er et
temmelig udbredt mineral, som hyppig optræder dels
alene, dels sammen med andre metalier paa
ertsleie-stederne. Forekomster af z. i Norge haves ved Grua,
Hakedalen, Nannestad, Konnerud ved Drammen, Saude
i Ryfylke og flere andre steder.
Zinkblik el. zinkplade anvendes i forskjellige
tykkelser til badekar, spand o. Î., samt til beskyttelse for
underliggende materiale. En særegen anvendelse har z.
som materiale for zinketsninger til
reproduktionstek-niken. Det tyndeste z. kaldes zinkfolie.
Zinketsning, seAutotypi, F,otomekanisk
reproduktion, Høietsning, Kemitypi.
Zinkfolie, se Zinkblik.
Zinkforbindelser. Zink er i sine forbindelser
to-værdig. Z. er giftige. Zinkoksyd, ZnO, anvendes
under navn af zinkhvidt (s. d.). Zinkklorid,
ZnClg, fremstilles ved at opløse zinkaffald eller røstet
zinkmalm (ZnO) i saltsyre. Det er let opløseligt i vand
og danner i vandfri tilstand en hvid, meget
hydro-skopisk masse. Den vandige opløsning er sterkt
antiseptisk og anvendes derfor til imprægnering af træ, f. eks.
jernbanesviller. Ogsaa som loddevand ved snellodning
af hvidblik og messing anvendes denne opløsning,
da den formaar at opløse oksydlaget paa en
metal-gjenstand. Zinksulfat, zinkvitriol, ZnS04 + TH^O,
faaes ved opløsning af zink i svovlsyre eller ved
røst-ning af zinkblende ved forholdsvis lav temperatur:
ZnS + 202==ZnS04^. Det danner farveløse rombiske
krystaller og anvendes til konservering af træ og huder,
som beis i tøitrykkerierne, som antiseptisk middel i
medicinen og til fremstilling af andre zinkpræparater.
Zinkacetat, eddikesur zink, Zn(G2H3 02)2+3H2O, faaes
ved at opløse zinkhvidt i eddikesyre. Hvide,
perlemor-glinsende krystaller. Zinkkarbonat, kulsur zink,
ZnCO^, forekommer i naturen som ædelgalmei.
Zinksulfid, svovlzink, ZnS, findes i naturen som zinkblende
(s. d.) og faaes kunstig som et hvidt nedslag, naar et opløst
zinksalt fældes med svovlammonium eller eddikesur
zink med svovlvandstof. Sammen med bariumsulfat
anvendes det som malerfarve (se L i t o p o n e). Z i n k g u 11,
basisk kromsur zink, anvendes som malerfarve. Blandes
det med berlinerblaat, faaes zinkgrønt, en ofte
anvendt malerfarve. Zinkmetyl og zinkætyl se under
Metalforbindelser, organiske. Zinksaltene
er-kjendes ved, at kali- eller natronlud udfælder
zink-hydroksyd, Zn(0H)2, et hvidt amorft pulver, der er
let opløseligt i et overskud af nævnte fældningsmiddel
eller af ammoniak. Af en saadan opløsning udfælder
svovlvandstof hvid svovlzink.
Zinkgrønt, zinkgult, se Zink forbindelser.
Zinkhvidt, af zinkoksyd bestaaende hvid malerfarve.
Z. fremstilles af zink, idet denne ophedes i retorter af
ildfast 1er saa sterkt, at metallet fordamper, hvorefter
dampene træffer sammen med luft og forbrænder til zinkoksyd.
Z. «dækker» mindre godt end blyhvidt, men har den fordel
fremfor denne, at den ikke sværtes af svovlvandstof.
Zinki’t, se Rød zink ert s.
Zinkkarbonât, se Zink forbindelser.
Zinklegëringer, se Bronce, Messing, Nysølv.
Zinkografi, trykning med zinkplader; disse kan
udføres paa forskjellige maader, til alm. bogtryk oftest ved
høietsning (s. d.). Jfr. ogsaa Litografi.
Zinkoksyd, zinksalte, se Zink forbindelser.
Zinksalve, svinefedt, udrevet med 10 pet. zinkhvidt.
Zinkspat (galmeie), mineral, som i kemisk henseende
bestaar af zinkkarbonat (ZnGOg), ofte noget forurenset
især med jern («jernzinkspat»). Z. krystalliserer
rom-bcedrisk, isomorf med kalkspat. Z. findes mest sammen
med zinkblende og andre zinkforbindelser, ved hvis
forvitring den er opstaaet. Z. har en haardhed = 5,
specifik vegt omkring 4, den kan være farveles eller ogsaa
hvidlig, grøn, blaalig eller brunlig og har en sterk
diamantagtig glans. Z. forekommer i almindelighed i tætte masser
med nyre- eller drueformig begrænsning og optræder
tildels i stor mængde, saa den er en meget vigtigt
zinkmalm. Kjendte forekomsttr er: Westfalen, i egnen
omkring Aachen og tilgrænsende dele af Belgien, Schlesien,
Kärnten, Laurion i Grækenland m. v.
zinksulfät, zinksulfîd, zinkvitriol, se
Zinkforbindelser.
Zinnia, kurvblomstret planteslegt, mest urter med
modsatte eller kransstillede, siddende blade og temmelig
store kurve paa lange stilke, som bliver tykkere mod
spidsen. Randblomsterne røde eller gule. 12 arter,
hjemmehørende i Nordamerika. En yndet prydplante
er den ikke langt fra meterhøie, enaarige z. elegans med
store, vakre kurve, den dyrkes i flere varieteter.
Zinnober, se Kviksølvforbindelser.
Zinzendorf, Nikolaus Ludwig, greve af Z. og
Pottendorf (1700—60), brødremenighedens stifter, f. i
Dresden, var tidlig religiøst grebet; resultatet af hans
ungdoms studier og reiser var dette: «Jeg har kun én
passion, og det er ham, ham.» 1722 gav han
anledning til stiftelsen af brødremenigheden (s. d.), hvis leder
han siden blev. Men han tragtede videre; for at
tilveiebringe en sammenslutning af alle vakte kristne reiste
han rundt i mange lande^ var 1731 i Kbh. og blev
hædret af kongen, men faldt 1734 i unaade. 1737 blev
han bispeviet i Berlin. Hans idérige aand gav stødet
til det store herrnhutiske missionsarbeide.
Zion kaldtes opr. den sydøstlige høide i Jerusalem,
paa hvilken Davids by kom til at ligge, men da
Salomos palads og templet byggedes, blev Z. navn for
tempelbjerget, og siden bruges det som det hellige navn for
hele tempelbyen.
Zioni’sme, en moderne national bevægelse blandt
jøderne, der tilstræber en gjenoprettelse af det jødiske
folkeliv paa Palæstinas grund, hvor der allerede 1874
havde begyndt at danne sig jødiske nybygder.
Ophavsmanden til z. er den ungarske jøde Theodor Herzl (s. d.\
Trods modstand fra de liberale reformjøder har z. havt
en del fremgang, ikke mindst gjennem z.-kongresserne,
hvor Max Nordau og Israel Zangwill har virket for sagen.
Zipz (Szepes), Ungarn, komitat, omkring øvre Hernad,
opunder Tatra (Gerlsdorfer Spitze, 2663 m.). Hovedby
Leutschau. Her grundede tyske kolonister i 12 og 13
aarh. 24 kolonier, de saakaldte Zipser Städte.
Zirkon, tetragonalt krystalliserende mineral, som i
kemisk henseende er en isomorf blanding af zirkonsyre
og kiselsyre (ZrSiO^). Z. har en betydelig haardhed
(= 71/2) og en specifik vegt omkring 4.5. Farven er oftest
brun, ogsaa gulrød, undertiden kan mineralet optræde
farveløst. Z. har en sterk glasagtig glans. En gulig rød
varietet, der kaldes hyacint, anvendes som smykkesten.
Smaa z.-krystaller er udbredt i en mængde bergarter,
større krystaller findes især paa syenitiske
pegmatit-gange, f. eks. ved Fredriksværn. Som klare, gulrøde
krystaller og korn findes z. undertiden i basalt samt i
elvesand, som paa Ceylon, hvorfra den til smykker
benyttede hyacint faaes.
Zirkönium (kemisk tegn Zr, atomvegt 90.6) er et
sjeldent metaî, der væsentlig findes i mineralet zirkon,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
