Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ziska ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
2035 Zolkiew—Zoologiske (biologiske) stationer 2036
fornegtelser, den jødiske militær havde været gjenstand
for, udslyngede Zola 13 jan. 1898 i bladet «Aurore» sin
verdensberømte artikel «J’accuse» (jeg anklager). Den
vakte sterk forbitrelse hos de angrebne militære og
dommere, og han dømtes i juli s. a. til et aars fængsel
og en større pengebod. Z. begav sig i landflj^gtighed til
England, hvorfra han først i juni 1899 efter
kassations-rettens dom i Dreyfussagen kunde vende tilbage. Sine
artikler i Dreyfussagen samlede Zola i et bind, «La vérité
en marche» (1899).
Zolkiew, Østerrige, by i Galizien, 20 km. nord for
Lemberg; 9000 indb. Glasfabrik.
Zoll (t.), tomme (s. d.).
Zombor, Ungarn, hovedby i komitatet Bacs Bodrog,
ved Franzenskanal, 80 km. s.v. for Szegedin; 31000 indb.
Dany)møller, fyrstikfabriker, kornhandel.
Zone (græsk, «belte»), i matematik, geologi, geografi
mest i betydningen af et paa en bestemt maade afgrænset
omraade. Saaledes deles jordens overflade i fem
klimatiske z.: to tempererede, to kolde og den tropiske eller
hede z.
Zone, neutrale, se Neutral zone.
Zonesystem, se J er nb ane tar i f fer.
Zonetid, den fællestid, som af hensyn til trafiken
er indført i mange lande jorden rundt, idet jorden
tænkes delt ved timemeridianer i 24 zoner med hver
sit klokkeslæt, som er fælles for alle steder i samme
zone. Danmark, Norge, Sverige, Tyskland, Østerrige,
Serbien, Schweiz og Italien følger «mellemeuropæisk tid»,
som er 1 time større end i Vest Europa efter Greenwich
gjældende «vesteuropæisk tid».
Zoodomätier, se Domatier.
Zoofytter, se Plantedyr.
Zoogëne kaldes stenarter, dannet af dyriske rester,
iblandet vekslende mængder af 1er, kulsur kalk o. s. v.
Zoogeografi, se Dyregeografi.
Zooli^ter (græ), tidligere anvendt betegnelse for
forstenede dyrerester.
Zoologi, læren om dyrene. Falder i mange
underafdelinger. En inddeling svarer til dyrerigets inddeling:
ornitologi, læren om fuglene, ichtyologi, læren
om fiskene, entomologi, læren om leddyrene o.s.v.
Vigtigere er inddelingen efter undersøgelsens art; man kan
her ligesom for botanikens vedkommende adskille to
faggrupper: morfologien, som særlig tager hensyn til
organismernes bygning, og fysiologien, som
beskjæf-tiger sig med deres livsfunktioner. Ved morfologi eller
formlære i snævrere forstand forstaar man læren om de
ydre formforhold og proportioner. Ved en mere
ind-gaaende undersøgelse maa man gaa til en sønderdeling
af dyrene og deres enkelte organer (anatomi,
zoo-to mi); man adskiller her den makroskopiske
anatomi, hvor undersøgelsen sker med blotte øie, og den
mikroskopiske anatomi; den sidste falder igjen i
histolog ien (vævslæren) og cytologien (cellelæren).
Til morfologien hører ogsaa embryologien
(ontoge-nien), læren om den individuelle udvikling, og
palæontologien, læren om de uddøde dyreformers bygning.
Af stor betydning er den sammenlignende anatomi
og embryologi, som søger at udrede slegtskabet mellem
de levende og uddøde dyr og derved danner grundlaget
for dyrenes systematik, som i sin ideale form giver
et udtryk for dyreformernes slegtshistorie (fylogenien).
Fysiologien er læren om organismernes livsytringer
og organernes virksomhed; til den slutter sig
biologien i snævrere forstand eller etologien, som
undersøger forholdet mellem de levende væseners bygning og
livsfunktioner paa den ene side og indbegrebet af de ydre
livsforhold paa den anden. Naar undersøgelsen omfatter
hele samlingen af et steds organismer (et «organisk sam-
fund»), taler man om økologi eller læren om naturens
husholdning, den har nær tilknytning til dyre- (og plante-)
geografien. Som moderne fag kan nævnes
palæo-biologien eller læren om de uddøde dyr i forhold
til deres ydre livsforhold, arvelighedslæren og den
eksperimentelle morfologi, som ved forsøgets
hjælp søger at udrede de kræfter, som virker i
organismerne og bestemmer deres udvikling og vekst.
Zoologiens historie. Den første, som samlede tidligere
tiders spredte iagttagelser om dyrene og gav dem en
kritisk bearbeidelse i forbindelse med indgaaende egne
undersøgelser, var Aristoteles (s. d.). Først i det 16
aarh. e. Kr. begyndte man atter i nær tilknytning til
Aristoteles og enkelte andre gamle forfattere (særlig
Plinius d. æ, s. d.) med iver at foretage selvstændige
forskninger i naturen. Samtidig som kjendskabet til de
bestaaende dyreformer øgede, begyndte man ogsaa at kaste
sig over anatomiske og fysiologiske studier. Fra det 17
aarh. fortjener her særlig tre navne at nævnes:
hollænderen Schwammerdam, som foretog indgaaende
undersøgelser af insekternes bygning, samt italieneren
Mal-pighi og hollænderen Leeuwxnhoek (s. d.), som indførte
mikroskopet i den biologiske forskning og selv leverede
talrige gode iagttagelser. Med det tiltagende
formkjend-skab blev manglerne ved det af Aristoteles opstillede
system følelige. Det første tilsprang til en mere
fuldkommen systematik skyldes englænderen Ray. Det
blev imidlertid svensken Linné (s. d.), som fik æren
af at skabe den videnskabelige s3^stematik i moderne
forstand («Systema naturae», første udg. 1735). Medens
Systematiken i fremtrædende grad beherskede det 18
aarh.s zoologiske forskning, skulde det 19 aarh.
blive vidne til et mægtigt opsving af naturvidenskaben
paa alle dens felter. Blandt dette aarhundredes talrige
fremtrædende zoologer maa i første række nævnes
Guvier (s. d.) som grundlægger af den sammenlignende
anatomi og palæontologi, og v. Baer (s.d.), grundlæggeren
af den sammenlignende embryologi. Ved deres arbeider
blev descendensteorien (s. d.), som allerede var forfegtet
i aarhundredets begyndelse af Lamarck (s. d.) o. a., solid
underbygget, og naaede gjennem Darwins (s. d.)
epokegjørende arbeider efterhaanden frem til almindelig
an-erkjendelse blandt fagfolk. Den biologiske forskning
traadte dermed ind i en ny æra, som har frembragt en
overordentlig rig og alsidig produktion, især paa den
sammenlignende embryologis og anatomis gebet.
Zoologiske haver, der paa grund af den zoologiske
interesse, der knytter sig dertil, holder forskjellige
hvirveldyr i levende tilstand, er forholdsvis nye
indretninger. Nu findes virkelige z. h. i de fleste storbyer, og
som særlig store og seværdige maa især Londons,
Berlins, Antwerpens og Hagenbecks ved Hamburg nævnes,
der alle byder dyrene saa gode livsbetingelser som mulig
i fangenskab, især ved at give dem stor bevægelsesfrihed
og meget ophold i frisk luft.
Zoologiske (biologiske) stationer, institutioner,
som dels tilsigter en rent videnskabelig undersøgelse af
vandets dj^r (og planter) i levende live, samt indsamling
og præparering af undersøgelsesmateriale, dels danner
udgangspunkter for undersøgelser og arbeider i
praktiskvidenskabelig retning, sigtende paa en bedre udnyttelse
af fiskerierne (i videste forstand). Den ældste biologiske
station blev oprettet i Frankrige 1859. Stødet til en
livligere udvikling paa dette omraade blev givet, da den
unge tyske zoolog A. Dohm efter mange kampe
grundlagde den internationale z. s. i Neapel (aabnet 1874).
Af det vigtigste tilbehør til en større biologisk station
kan foruden redskaber og fartøier til indsamling af
materiale og laboratorieudstyr nævnes akvarier
(udstillings- og arbeidsakvarier) med stadig frisk vandtilførsel.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
