Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ønantæter ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
2065
Ønantæter—Øresten
2066
Ønantæter kaldes den blanding af sammensatte
ætere (s. d.), der betinger vinens eiendommelige lugt.
Kan fremstilles kunstig.
Ønskekvist beskrives af forfattere allerede fra det
16 aarh. og brugtes opr. til opsøgning af skjulte
malmgange, senere af underjordiske vandløb. En
gaffelformet kvist, helst af hassel, men ogsaa af pil, birk,
bøk eller andet træ, eller endog en bøiet metaltraad
fattes med en haand om hver gren og bæres af den
søgende person tæt over jorden; over det søgte metal
eller vand bøier eller vrider kvisten sig. At kvistens
bevægelse i vandsøgerens hænder skulde skyldes en
direkte aktion fra vandet (f. eks. ved elektricitet
eller lignende), maa ansees helt udelukket. Mindre
kan der indvendes mod den teori. Barret fremsætter,
hvorefter ø. bøier sig som følge af en refleksbevægelse
hos det søgende «medium», som modtager ubevidste
indtryk af de ydre omgivelser. 0. bliver saaledes en
indikator for paavirkninger, som søgeren ikke selv gjør
sig rede for. 0. slaar ofte feil, men det har vist sig, at
den slaar til i saa mange tilfælde, at det neppe kan
være bare slumpetræf, som raader.
ÖnundarfjörÖur, en 25 km. lang og 2—7 km. bred
fjord i det nordvestlige Island. Paa fjordens nordside
ligger handelspladsen Flateyri.
Øre, se Øret.
Øre. 1. Gammel nordisk mynt- og vegtenhed = ^/s
mark (s. d.) = ca. 4 kr. — 2. Svensk mynt fra 1521—1778
= V32 daler. Myntet baade fuldvegtig (silfvermynt) og
som skillemynt (kopparmynt). — 3. Svensk mynt fra 1855
Vioo riksdaler (1 rd. = ca. 1 kr.). — 4. Efter den
skandinaviske myntkonvention af 1873 (tiltraadt af Norge
1876) = Vioo krone.
Øre, herred i Rom dals amt, syd for Kristiansund,
232.28 km.^ med 1818 indb. (1910); 8.75 pr. km.^
Herredet, som svarer til 0. sogn af 0. prestegjeld, ligger
paa sydsiden af Batnfjorden og opefter det eid
(Batn-fjordseidet), som fra fjordens bund fører mod sydøst
over til Fanestranden og Molde. Ikke synderlig høie,
sparsomt skogklædte aaser. Af arealet opgives 18.22 km.^
at være aker og eng, 49.74 km.^ skog, væsentlig
løvskog, 7.92 km.^ ferskvand; resten er udmark, snaufjeld
og myr. 10819 maal udyrket til dyrkning skikket jord;
1901—07 nyopdyrkedes 380 maal. Vigtigste næringsvei
er jordbrug. Antagen formue 1910 954 000 kr., indtægt
219 000 kr. Dampskibsforbindelse med Kristiansund,
automobilforbindelse med Molde.
Ørebetændelse kaldes enhver betændelse i øret.
Almindeligst er 0. i trommehulen, hvorhen den vel
oftest er forplantet fra en betændelse i næsen eller
næsesvelgrummet gjennem den Eustachiske kanal (se
Øret). Den akute 0. opstaar dels uden kjendt aarsag,
dels under snue, influenza, skarlagensfeber o. a. og er
ofte meget smertefuld; den leder ikke sjelden til en
« ørebyld > med dannelsen af et hul i («perforation» af)
trommehinden, gjennem hvilket materien faar afløb.
Ligesom betændelsen forøvrig kan dette hul helbredes
(gro igjen) uden varigt men; men i andre tilfælde bliver
hullet staaende for resten af livet og kan da saa meget
mere fremkalde døvhed, som det ofte pleier at ledsages
af en kronisk betændelse af trommehulens vægge.
Denne kroniske 0. er overhovedet oftest en
følgetilstand af en akut do. og er i stor udstrækning ledsaget
af en afsondring af vædske^ oftest af materie, som kan
vare i lang tid, stundom hele levetiden, og har saa meget
lettere for at skade hørselen, som den ogsaa udsætter
de smaa ben i mellemøret (se Øret) for fare. Andre
kroniske 0. ytrer sig ved en skrumpning, tildels ogsaa
forkalkning af trommehinden, leddene mellem de smaa
ben i mellemøret og det indre øres organer; er ikke
sjeldne hos ældre folk og ledsages af nedsættelse af
hørselen. 0. kræver tildels operative indgreb
(«paracen-tese», d. e. at man stikker hul paa trommehinden;
indsnit i huden med paafølgende opmeisling af processus
mastoideus (se Øret) for at skaffe afløb af materie fra
trommehulen og mellemøret forøvrigt).
Ørebladet, n. konservativ avis, der siden 1 aug. 1891
udkommer alle hverdage i Kra. Det udgik fra en
navnlig af dets grundlægger grosserer Halfdan W. Konow
repræsenteret kreds af saakaldte «yngre» konservative,
for hvilke den gamle partitrøie blev for snæver; redigeres
siden 1908 af P. Wilh. Schmidt (1875—).
Örebro, Sverige, by og residensstad i Ö. län (Närke),
paa begge sider af Svartån (kanaliseret), nær dens
munding i Hjälmaren, jernbaneknudepunkt; 30000indb.(1910).
Midt i byen paa en holme i Svartån ligger Ö. slot. Ö.
er i rask udvikling, har livlig handel, store fabriker, bl. a.
stort statsjernbaneverksted. Ö. er en gammel by med
mange minder. Over tyve rigsmøder her, af hvilke de
mest navnkundige er kirkemødet 1529 (reformationen) og
mødet i 1810, da Bernadotte valgtes til kronprins.
Örebro län, Sverige, omfatter Närke, en del af
Väst-manland og Karlskoga bergslag af Varmland, 9123 km.^,
207 000 indb.; 25 pr. km.^ Fire stæder: Örebro
(lands-høvdingens residens). Askersund, Nora, Lindesberg (Linde).
Ørebrusk, se Øret.
Øreflod, udflod af \ædske, oftest materie, fra øret,
skyldes i alm. betændelser i mellemøret. Er ofte
langvarigt (se 0 r e b e t æ n d e 1 s e).
Øregangsbetændelse betegner oftest en betændelse
i den ydre øregang, som, naar den gaar over i byld,
kan være meget smertefuld. Forplantede betændelser
i den indre øregang er vigtige som alm. aarsag til
betændelser i trommehulen (se Ørebetændelse).
Ørekateter, et fint rør, som gjennem næsen føres
ind i den indre øregangs (se Øret) aabning i
næsesvelgrummet; naar man ved hjælp af en liden gummiballon
blæser ind luft gjennem røret, kan man fjerne slim,
som stopper øregangen, og derved ogsaa skaffe afløb for
slim i trommehulen.
Ørekrog, se Krogen.
Ørekyte, se Gorki me.
Ørenerven (nervus acusticus) er hos mennesket den
saakaldte ottende hjernenerve; forsyner de eiendommelige
celler, som opfanger lyden i det indre øre (se Øret).
Sygdomme i 0. og dens forgreninger i det indre øre
fremkalder døvhed.
Ørentvist (forßculaauricularia),ogsaQ. kaldt tvestjert
og saksedyr, et insekt der hører til retvingernes
orden (s. d.) og til underordenen dermoptera el.
dermat-optera, der ogsaa af flere opstilles som en egen orden.
Udmerker sig bl. a. ved sine korte dækvinger, hvorunder
de brede hudagtige flyvevinger under hvilen ligger foldet
baade paa langs og tvers. Kroppen er smal og
langstrakt, brun af farve, samt har i enden en toarmet tang,
hvormed flyvevingerne foldes sammen. 0. forekommer
alm. i haverne og nærer sig dels af blade, blomster og
søde frugter, dels ogsaa af andre insekter. Natlige dyr.
Øresmerte er et almindeligt symptom ved
ørebetændelser, særlig naar de er akute og angriber den ydre
øregang eller især trommehulen.
Ørespeil, et speil som anvendes for at undersøge den
ydre øregang og trommehinden, f. eks. hvis der er hul
paa denne, tildels ogsaa trommehulen.
Øresprøite er en sprøite, ved hvis hjælp man sprøiter
ud den ydre øregang (ørevoks, materie), tildels ogsaa,
naar der er hul paa trommehinden, trommehulen.
Ørespytkjertel, se Spytkjertel.
Øresten, otoliter, er smaa stene, som findes i vædsken
i det indre øre (se Øret), men hos mennesket kun op-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
