Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Østerrige ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
2083 Østerrigske arvefølgekrig—Østre Gausdal 2084
vernepligt indførtes 1868, tjenesten begynder det 21 aar,
første indkaldelse varer 2 aar, ved kavaleri og ridende
artilleri dog 3 aar. ~ Fl a ad en bestaar af 13 nyere og
2 ældre slagskibe, 9 krydsere, 19 torpedobaaddestroyere,
24 sjøgaaende og 38 mindre torpedobaade, 6 monitorer
(paa Donau), 6 undervandsbaade, 8 avisoer samt endel
skoleskibe o. 1. Derhos er under bygning 3 slagskibe, 3
krydsere, 6 destroyere, 8 store torpedobaade, 8
undervandsbaade og 2 flod monitorer. Personalet omfatter ca.
1600 officerer og 15 000 underbefal og menige.
Østerrigske arvefølgekrig førtes 1741—48 mellem
Østerrige, England, Rusland og Nederlandene paa den
ene, Preussen, Bayern, Spanien, Frankrige, Sverige og
Neapel paa den anden side, idet de sidstnævnte lande
trods den pragmatiske sanktion (s. d.) bestred Maria
Theresias arveret efter Karl VI. Fredrik II erobrede i
den første schlesiske krig 1740—42 Schlesien. Efter freden
med Fredrik II 1742 gik østerrigerne frem. Fienden
maatte rømme Böhmen, Østerrige tog München, og
Sachsen sluttede fred. Fredrik Il s fornyede fredsbrud
(anden schlesiske krig 1744—45) bedrede fiendens
situation; men 1745 sluttede Bayern fred i Fussen;
Frankrige gik frem i Nederlandene 1746—47, men Østerrige
seirede i Italien, og 1747 greb Rusland ind. Ved freden
i Aachen 1748 anerkjendtes Maria Theresia af alle.
Østerrisør, se Risør.
Østers (ostreida), for sin velsmag bekjendt
muslingefamilie med usymmetriske, omtrent kredsrunde skaller,
hvoraf det venstre er skaalformet og fæstet til
underlaget, medens det høire dækker det som et fladt laag;
sjeldnere forekommer det omvendte forhold. Skallen e
er usedvanlig tykke, hvidlige og uden glans. Ingen
hængseltænder; det elastiske baand anbragt indvendig.
En stor lukkemuskel, fæstet til midten af skallerne.
Foden er svarende til den ubevægelige levevis
tilbage-dannet. De amerikanske arter er særkjønnet, og saavel
befrugtningen som den første udvikling foregaar frit i
vandet. De europæiske former er derimod tvekjønnet,
og befrugtningen foregaar i kappehulen, hvor larverne
gjennemgaar den første del af sin udvikling. Dyrene er
i denne tid fredet. Senere svømmer larverne en tidlang
frit omkring, før de sætter sig fast. De bliver udvokset
i løbet af 3—4 aar. Et enkelt dyr kan frembringe op
til 2 mill, larver. — Af siegten ø. (osirea) findes omkr.
100 arter. De trives bare paa steder med friskt salt
vand og fast bund. Hvor disse betingelser findes,
dannes de saakaldte østersbanker, som allerede fra den
ældre stenalder af har været udnyttet af mennesker. De
vigtigste østersfiskerier foregaar langs kysterne af
Storbritannien, Holland, de Forenede stater og Japan. Ved
siden af udnyttelsen af de naturlige banker har man
allerede fra de gamle romeres tid drevet østerskultur.
I nyere tid har Frankrige og Danmark gaaet i spidsen med
indretning af store inddæmmede anlæg til opfangning af
den frisk gydte yngel, som derpaa føres over i egne
«fedebassiner», hvor de fæster sig og vokser til. I mindre
stil drives kulturen paa den maade, at den friske yngel
opfanges i naturlige «yngelpoller» for i mindre partier
at anbringes i egne kurve, som hænges frit ned i vandet,
hvor dettes beskaffenhed er gunstig, men bunden uskikket
som fæste for dyrene. Denne form af østerskultur drives
adskillig, særlig paa Vestlandet, hos os som binæring af
landbrugerne i kystdistrikterne.
Østersbanker, se Østers.
Østersjøen, et indlands-randhav i Nord-Europa, «det
nordeuropæiske Middelhav», mellem Sverige, Finland,
Rusland, Tyskland og de danske øer, 406 000 km.^ Med
Kattegat og derigjennem med oceanet er 0. forbundet ved
de danske sunde. Fra disse gaar 0. først i østlig, senere
i nordlig retning. Under 60° n. br. grener den sig i to:
den Finske bugt mod øst og den Bottniske bugt mod
nord, begrænset af Ålandsøerne. Andre bugter er
Rigabugten, begrænset af Øsel og Dagø, samt bugterne og
hafferne ved den tyske kyst. De vigtigste elve, som
munder i 0 , er fra Sverige rækken fra Torneå til
Dal-äifven og afløbene fra Målaren og Vättern, fra Rusland
Neva og Dvaia, fra Tyskland Weichsel og Oder. 0. er
grund, middeldybde 55 m. (største dybde 463 m.). Da
0. kun gjennem smale sunde staar i forbindelse med
oceanet, tager den ikke del i dettes bevægelser, men har
sine egne hydrografiske forhold. Da 0. mottager en hel
del (omtrent 250) for det meste vandrige elve, og for
dunstningen er liden, er vandet saltfattigt, saltgehalten
ikke over 12 pro mille, i øst og nord ned til 3 à 4 pro
mille. Gjennem Øresund gaar en udgaaende, gjennem
Storebelt en indgaaende strøm. Under indflydelsen af
fastlandsklimaet islægges en stor del af den Bottniske
bugt og længere syd ialfald bugter og kyster temmelig
regelmæssig hvert aar. Tidevandsbevægelsen er ubetydelig
(i vest omkr. 7 cm., østover mindre og mindre).
Østersjøkonventionen, sluttet 23 april 1908 i St
Petersburg mellem Tyskland, Danmark, Rusland og
Sverige, gaar ud paa opretholdelse af det territoriale status
quo ved Østersjøens kj^ster.
Østersjøprovinserne, Rusland, de tie langs
Østersjøen liggende guv. Kurland, Livland og Estland (s. d.).
Östersund, Sverige, eneste by i Jämtland, ved
øst-bredden af Storsjon og tverbanen
(Trondhjem—)Stor-lien—Bräcke(—Sundsvall); 8200 iodb.
Østersurt (stenhammaria maritima), en paa
strandkanter forekommende plante af de rubladedes familie,
med kjødfulde brede blade paa de nedliggende stængler
og farve som sanden. De himmelblaa blomster sidder
mange sammen i grenspidserne. Er i Norge udbredt
langs hele kysten helt til Finmarken og findes ogsaa i
arktiske lande, som Grønland og Spidsbergen.
Øst-Flandern, Belgien, provins omkr. Scheide og dens
tilløb Lys ogDender. 3000 km.^ 1120 000 indb., 370 pr. km.^
Øst-Friesland, Preussen, landskab i prov. Hannover,
i det sydøstligste hjørne af Nordsjøen, mellem
Nederlandene (Friesland) og Oldenburg, langs kysten de
Øst-friesiske øer (Borkum, Norderney o. s. v,).
Østgaard, Nicolai Ramm (1812—73), n. forfatter.
0., der var opvokset paa Tønset, kom som student og
departementsmand ind i en litterær kreds «Tollekniven»,
der var sterkt nationalt interesseret. Her blev han
tilskyndet til at optegne sine minder fra Østerdalen, og
1852 udkom «En fjeldbygd», en række troværdige og
elskværdige skildiinger, der gjorde stor lykke. En anden
samling «Fra skog og fjeld» og nogle dramatiske forsøg
er uden betydning. Fra 1859 foged i Søndre Østerdalen.
Østgoter, se Goter.
Östhammar, Sverige, by i Stockholms läa (Uppland)
ved Östhammarfjärden; 800 indb. Ö. er en meget
gammel by som tidligere havde større betydning.
Østkap, det østligste punkt af Asien ved Beringstrædet
paa omtr. 170v. 1., ogsaa kaldt Kap Desjnev.
Østkinesiske hav, mellem Kina, Formosa og
Riukiu-øerne. I nord fortsættes det af Gulehavet,
Øst-Preussen, Preussens nordøstligste provins,
mellem Østersjøen (Kurisches Haff’, Frisches Haff) og Polen^
37 002 km.^ 2 064 000 indb.; 56 pr. km.^
Regjerings-distrikterne Königsberg, Gumbinnen, Allenstein.
Hovedstad Königsberg. 0. udskiltes 1878 som egen provins
af den daværende provins Preussen.
Østraat, se Austraat.
Østre Gausdal, herred i Kristians amt, nordvest for
Lillehammer, 223.29 km.^ med 2796 indb.; 13.47 pr. km.^
Herredet, som svarer til 0. G. prestegjeld med Gausdal og
Follebu sogne, ligger omkring Vesleelvens og Gausas dal-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
