Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Trekk fra elektrisitetens barndom i Norge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Elektrisk kotil]on-tur.
Ikke blot videnskab og teknik, handel og industri høster daglig nye
fordele gjennem elektrisitetens anvendelser, — ogsaa selskabslivet bliver betænkt
af denne gudindes overflødighedshorn. Det nyeste er en elektrisk
kotiljon-tur, opfunden af en af de største berliner-fabriker, som derved har udsøgt
sig det elskværdigste interesserede publikum, der hidtil er bleven skjændigst
forsømt af de lidet høflige opfindere. Indretningen bestaar i et rundt skjold,
som hænges paa væggen. Fra dets midte udgaar en ledningssnor, der ender i
et forgyldt haandtag. Dette tager vedkommende dame i haanden og leder
saaledes det magnetiske fludium til skjoldet. Paa dette er anbragt en række
trykknapper, og vedkommende herre kan trykke paa en af disse efter behag.
Kommer nu den rigtige herre og trykker paa den rigtige knap, saa aabner det
sig en klap i skjoldets øvre del, og frem kommer en liden amor, og samtidig
høres en munter og behagelig ringen af en liden klokke. Har derimod herren
ikke trykket paa den rette knap, eller han ikke er den rigtige mand, saa
kommer frem i det lille vindu istedenfor den hulde amor, en liden, sort
djævel, og istedenfor klokken høres en umelodisk brummen. — Vi skal kun
tilføie at kanske ikke nogen bestemt knap er amorknappen, men at der efter
omstændighederne kan være snart en og snart en anden, uden at hverken
vedkommende herre eller damen vidste hvilke der monne være den rigtige. Hvis
han, som trykker paa knappen, ikke er den riktige, saa kan han trykke paa
hvilken knap han vil — altid kommer den lille satan.»
1 anledning av at «Aftenposten» bragte en meddelelse om at en
franskmann hadde opfunnet et elektrisk stemmegivningsapparat for
parlamenter, kommer Telegraf-Tidende med følgende oplysning (2.
august 1889):
«Et lignende apparat er for flere aar siden konstrueret av vor landsmand
telegrafassistent Thokle. Apparatet, der var meget sindrigt, blev af
opfinderen tilbudt Storthinget, som imidlertid ikke fandt at gaa til dets
anvendelse. Antagelig nærede man ikke den fornødne tillid til elektricitetens
paa-lidelighed.»
Elektrisk chauteaubriand!
I samme nummer berettes:
Forsøg i Hotel Bermina i Samadan. De stærke elektriske strømme, der
benyttedes ved hotellets lysanlæg, lededes gjennem traadspiraller, som derved
bragtes i glødning, og hvorpaa der kunde steges en udmerket chauteaubriand.»
Om jarerne ved elektriske anlæg
var emnet for et foredrag direktør K. Bryn holdt i Polyteknisk
Forening i Kristiania den 25. mårs 1890. Av diskusjonen, som
referer-tes utførlig i N.T.T., skal vi gjengi følgende karakteristiske
replikker:
Ingeniør Meylænder: Naar nu et smeltestykke smelter, hvor længe skal da
vedkommende konsument blive siddende i mørke?
Bryn: Til han faar sat ind et nyt smeltestykke — en operation, som
vedkommende selv kunde gjøre med største lethed; og et reservestykke kunde han
have liggende. Men nu vilde Bryn spørge herr. Meylænder: Hvor længe maa
en gaskonsument sidde i mørke naar hans gasledning gaar i stykker?
Meylænder angreb stærkt lamperne, som nominelt skulde gi 16 lys, men
som snart blev svage.
Ingeniør Løvstad bad oplyst om der forekom masseforgiftninger som følge
av det elektriske lys.
34
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
