Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
^ ^ Sluef^illeren^ ^udlieutu vg ^ritilen.
forst Efterverdenen, som maa indsætte kunstneren i
hans Ret, hvilken Samtiden forspildte ham ved sine
indskrænkede Fordringer og sin smaalige Maalestok^
Efter disse indledende Ord gaaer Fors. over til
nt bemærke, at denne Anviisning paa Efterverdenen,
oln den ogsaa kan tilfredsstille kunstneren i et andet
faa kan den aldeles ikke hielpe Skuespilleren.
^Den dramatiske kunstner^ — siger han ,,er ganske
henviist til den nærværende Tid; denne er hans ^nd-
ind^e, og hvad hnn ikke indrømmer ham, kan intet
trøstende Blik paa en tilkommende Tid erstatte ham.
As den nærværende Tid maa han altsaa vinde og
fordre sin fulde Anerkjendelse. En Skuespiller, som
samtiden ikke anerkjender, er uigenkaldelig henkastet
lnellem de Dode. Men ligesom en Ration sørst ved sine
store Digtere og Tænkere selv kommer til Bevidsthed
om det høiere Trin, som disse repræsentere, saa vil
ogsaa den skore Fremstiller først ved sine egne
Præsta-tioner kunne afgive Maalestokken for sine Skabelfer,
fordi ogsaa han staaer høiere end det Publicum, fom
hiln bringer sine (^aver. Paa en Maade er det den
^ctted Poeten sit Bærk efter eders fattige Fordring,
Da blev Armod jer Lod, ingen Poeter I sik.^
^ine ^igte, ^d., S. 359.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
