Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
^erned^ntlen.
sinder Sted blot paa hinden, fordi enhver jordisk
genstand er for nær til at gjøre den ^endelig. ^yset
behøver nemlig en vis Tid for at bevæge sig fra et Punkt
til et andet. Raar et ^ys tændes i Punktet vil det ik^e
sees i Punktet^, for Straalen af det er naaet dertil; og
hvis ^yset i ^ bevæger sig, saaledes som Tilsældet er med
Planeterne, eller hvis Punktet ^ bevæger sig, hvilket
er Tilfældet, naar Iorden gaaer frem i sin Bane, saa vil
^yset i ^ hvert øieblik besinde sig paa et andet Sted
end det, hvorfra det sendte den lysstraale, som g^ør
os det synligt. Og uagtet ^yset bevæger sig med en
saadan ^ de^ i een eneste Minut gaaer henved
tre Millioner Mile, saa er dog Tiden, som det
behø-ver til at bevæge sig fra Solen eller Planeterne ti^l
os, ^endelig nok formedelst disses umaadelige Afstand.
Det var vor berømte landsmand, Rømer, søm op-
dagede gysets hastighed ^ed ^ observere, at
Formør-kelserne af Iupiters Drabanter indtraf nogle Minuter
sildigere, end de efter Beregningen skulde, og denne
Disferens er netop den Tid, som ^yset behøver sor at
bevæge sig sra Iupiter til os. Men ved den Afstand,
hvori Firstjernerne besinde sig, er der ikke Spørgsmaal
om Minuter, men om Dynger af Aar. Ifølge
Brad-ley skal Sirius, der paa ^rund af sit stærke ^ys an-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
