Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
^et nationale og det ^rvdiudflelle.
Asbræk. Selv hos Grækerne, hvor
Dialectforskiellig-heden fpillede en faa stor, endog litterær Rolle, abforbe-
redes dog tilsidst alleDialeeter i den attiske, fom ble^
det normerede Bogfprog.
Det har, ikke blot med gensyn paa Sproget^
men i Almindelighed^ noget høist Interessant at gjøre
en grnndig Distinetion mellem de Forskjelligheder, fom
ere bestemte til at ophæves, og dem, fom ere bestemte
til at blive staaende fom faste, skjøndt uuderordnede
Eenheder. Det hele Spørgsmaal reeurrerer i sidste
Instans til den fande, concrete Distinetion mellem det
Endelige og det Uendelige. Bevifet for de
menneske-lige Individnaliteters Vedvaren i Evigheden venter sin
losning fra denne Side. Men ogsaa i æsthetisk^en^
seende er Spørgsmaalet as stor Interesse, og ligger
til Grnnd fdr en Masfe af andre Spørgsmaal. ^vor
vidt kan en Digter gaae i at meddele sin egen Indi-
vidualitet^ Og overhovedet, hvorledes bestemmer man
den Grændfe, hvor Stilens individnelle
Eiendommelig-hed begynder at gjøre Skade paa det almindelige, ob^
jeetive Indhold^ Fremdeles, hvad Indstydelfe tilkom^
mer det det Rationale at ndøve paa Poesien og paa
Digtarterne ^ Det sidste Spørgsmaal er for nogle Aar
siden blevet debatteret i Sverrig paa en faare mærke-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
