Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
^ dalens ^etottiug.
tage Sæde i dem, og anvife den dens Plads; hine
derimod give ingen faadan Anviisning, men Sjælen
er her felv den Bestemmede; i de allerede i sig felv
malende Ord bliver Betoningen knn dydens Frem- ^
hæver, i de andre derimod Tankens. Iøvrigt er
Afsondringen af begge Ordklasfer ikke faa nøie
be-stemt.. Mellem de onomatopoietiske og de til blotte
Tegn nedfatte Ord ligger en stor Masfe, der ligesom
staaer paa grændsen mellem begge. Ræsten Enhver
vil udtale Ordene ,,1ys^ og ,, dunkel^ med forskjellig
Betoning, ligeledes ,,høi^ øg Uagtet der i
disfe Ord ikke egenlig kan være Tale om nogen Ef^
terliguing af en Ratnrlyd, faa ere de dog ikke nden
et malerisk Element, der ligefom paanoder sig i
Be-toningen. Et Exempel afgive ligeledes de tydske Ord
,,fchnell^ og ,,gefchmind^ i Modsætning til ^langsam.^
Men det er, som sagt, især i de Ord, der have
af-streifet baade Raturlyden og det Maleriske, og fom
ere nedfatte til eonventionelle Tegn, at den symbolske
Aeeent kan virke, sordi den her, uden ydre Opsordring,
kan yttre sig med Frihedens Energie, som ^
idet den her selv meddeler de oversanselige Ord det
sandselige Liv, som de have tabt nnder Sprogets
Ud-dannelse. Saadanne Ord som ^iv^ og ,,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
