Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
teatret.
t^ge Individ er ^ Masfens ^eder og Behersker.
Men i Staten maa det Perfonlige nnderordne sig det
Almindelige. Den krast, den Dristighed, det Mod,
som vare Dyder i R a turstanden, maae begrændses
paa Statens Gebeet, for ikke at blive forbryderiske.
Io abstractere nn Statens Antoritet træder frem,
desto mere maa Perfonlighedens Idee resignere, og
der vaagner fra Statens Side ligefom en Ialonsie
paa de ndmærkede Individer, en Frygt for, at de ved
deres fremragende Perfonlighed sknlle smelte Statens
haarde, nperfonlige Snbstans, hvori de felv ikke maae
være Andet end Accidenfer. Det er den moderne Stats
Opgave at bringe disfe Modsætninger i Ligevægt.
Perfonlighedens Udvikling af Snbstanfen skeer her,
ligefom i Logiken, ved Eaufaliteten; det er
Verelvirk-ningen mellem Staten og Individerne, fom hæver
Sta-ten fra Snbstans til Begreb og Idee. Den moderne
Stat er forfaavidt en Tilbagevenden til Raturstanden,
som den ndmærkede Perfonlighed atter bliver Leder og
Styrer, ialfald Den, fom giver Impnlfen til videre
Udvikling; men den Perfonlighed, fom her skal gjøre
sig gjældende, ja endog blot kunne tolereres, maa
være bøiet af Statens almindelige Lov, maa være
luttret i det Bad, fom den politiske Substaus bereder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
