Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
teatret.
meer end nogen Anden havde Oie sor Atheniensernes
Spidsborgerlighed, var dog felv faa gjennemtrængt
af den atheniensiske Stats Snbstans, var felv faa
meget Accidens i den, at han befeidede Socrates,
sordi Denne lod Snbjeetivitetens Princip bryde
igjen-nem Snbstanfen, og derved banede Vei sor
Person-lighedens Iee.
Vil altsaa en Digter sætte Staten som
Modsæt-ning til Ratnrtilstanden, saa maa han, sor at
frem-stille begge i deres Abstraction, sætte den politiske
Snb-stans mod den natnrlige Perfonlighed, og lade hun
virke reent fnbstantielt, ved sin uperfonlige Magt, søl-
gelig ikke ved Individer, som repræsentere Ideen. .knn
saaledes kommer den til at virke fom en sand Magt,
som en abfolnt Antoritet; i^e den perfonlige
Repræ-sentant træder op mod en anden Perfon, men den
fæl-leds upersonlige ^Lov mod den levende Subiectivitet.
herved er altfaa betinget, at Staten maa fremstilles
ved de ganske nnderordnede Borgere, ved dem, som
knu ere accidentelle Eristenser i dens Snbstans; thi jo
mere disse blot ere Accidenser, desto mere viser
Sta-ten sig fom Snbstans; jo ringere dens fremtrædende
Organer ere, desto stærkere yttrer den sin Magt, fordi
denne formaaer at gjore sig gjældende, endog igjennem
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
