Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
L^rii^ ^veiie.
pragt, der er den rette lyriske Aand tilstede. Den
beroer altsaa paa Subjectivitetens Form og Ideens
Indhold; jo suldkomnere begge passe, desto silldkomnere
er den selv. Er end Ideen as ringe Omfang, og
følgelig Subjectiviteten ligefaa, da er dog allerede det
Fnldkomne opnaaet, naar denne er fuldkommen adæ^uat
med hiin. Men en ny gradation i felve denne
Fuld-kommenhed, en ny Vurdering af de forskjellige Stadier
i felve Idealet fremkommer ved Betragtningen af Ideens
eget Indhold og Omfang. Io større disse ere, desto
mere vil Ideen, under Forudsætning as dens suldkomne
Eongrnens med Subjectet, gestalte sig til et Totalblik,
til en heel Verdens -Anskuelse; og den lyriker, hvis
Evne tillader ham at fremstille en faadan, vil da altid
staae forholdsviis høiere end den, fom blot fremstiller
en enkelt Side af samme, endskjøndt, som sagt, et
Ideal allerede er realiseret i denne Eensidighed. Det
sidste Ideal i denne Sphære er altsaa, at Digteren
hæver sig til samme Totalanskuelse som Philosophen,
og legemliggjør samme i sin Pøesie. Opfylder lyriken
denne store Fordring, da staaer den ved Poesiens Maal
og Ende, forfaavidt som det er det samme Resultat,
hvortil Poesien i sin sortsatte Udvikling gjennem det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
