Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
^riil kveile
det selv det Almindelige eller Ideen, som gjør sig til
Mellemled mellem det Partienlære og det Individuelle,
eller giver hiint Tilværelse ved at lade det optages i
dette. Disse Sætninger ere indlysende sor Enhver, som
kjender det logiske Begreb; andre hæsere kunne lade
dem glide sig sorbi. ^
Den suldkommen adæ^uate Form for den lyriske
Poesie er nn det metriske Foredrag, og ingen virkelig
hyrik kan sorekomme i Prosa. Men vel kan den
samme lyriske Aand ligesom skjule sig og derved røbe
sig i den prosaiske Diction, ^a i den daglige
Sam-tale, i det individnelle Blik paa Livet, i den hele
individnelle Betragtnings- og handlemaade. I anden
Betydning kan man, strengt taget, ikke sorlange, at
lyriken skal vedblive at ledsage Digteren gjennem
Poe-siens eoncretere Former, gjennem det Episke og det ^
Dramatiske. Den ovenfor yttrede Tvivl, om hvorvidt
man tør tillægge Scribe Digternavn, reiser sig ikke
deras, . at han ikke, saaledes som mange andre
Dig-tere, anbringer lyriske Udgydelser i sine Dramer,
lige-som Arier i en Opera, men deras, at hans hele
Livs-Anskuelse udelukker det lyriske Sindelag; han er
nem-lig nsri, medens Lyriken er Frihedens Aandedrag.
Meget, som i den frie lyriske Betragtning holdes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
