Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
^ri^k ^vefie.
at staae den lysere og lettere Tone an, slap han den
hurtigt og faldt ind i gudelige Betragtninger. ^ans
,,^iden ^unver^ og hans ^ong Ehristian^ ere ifo^
lerede Tegn paa Muligheden af en anden Retning i
hans ^yrik, men det var en Mnlighed, fom ikke blev
videre realiferct.
Baggesen kan ingenlunde betragtes fom ^)en,
der fortfatte Emalds Virksomhed; fnarere var han
wessels Fortsætter, men ester en langt større
Maale-stok, og han sorholder sig i det ^ele til hessel som
den fnldendte Virtuos til den geniale Dilettant.
Bagge-fens lyriske Idee rummede Alt hvad der manglede i
Emalds, men derimod var den ogfaa blottet for det
Indhold, fom var Evalds eneste. Mislykkede ere
der-for netop de Digte af Baggefen, der anstaae Emalds
Toneart, thi uagtet Baggefen vistnok befad religiøs
Følelfe, faa var denne langt fra at være faa fnbstan^
tiel i ham fom i Emald, og kunde heller ikke være
det, fordi han levede i en Tid, da Eriticismen
sor-trængte Dogmatismen, da Erkjendelsen begyndte at
bemægtige sig Troen fom sin genstand. Baggefen
følte sig derfor hendragen til Philofophie, men af
denne kunde han umuligt udvikle nogen lyrisk
Total-Anskuelse^ fordi den selv knn var critisk og sølgelig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
