Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
permanente i Skriften S hvorved den stygtige dyd er
hævet over sin Forgængelighed. hermed døg
erindres, at for at Synet fuldstændigt skal erstatte
hørelsen, forudsættes denne som given. Uagtet
nem-lig Den, der er sødt døvstum, vel kan lære at læse,
saa kan han dog aldrig tilegne fig det lydende
Mo-ment i Sproget; han kan lære at forftaae ved
Oiet, men han kan ikke lære at høre med Oiet, fordi
han aldrig har hørt med Oret. Idet saaledes alt det
Sandfelige ved Talen (thi om Musiken kan der i
ingen henseende ^e Spørgsmaal) gaaer tabt for
ham, faa tabes med det Samme Udtrykkets rette
Energie, Sproget bliver ham en Aand nden degeme,
og navnlig maa Poesien blive ham en lukket Bog,
ihvor godt han end forstaaer dens Indhold. Det
gamle Spørgsmaal, om man er værst tient med at
undvære Synet eller hørelsen, d^ udentvivl be^
svares saaledes, at det er en større Ulykke at være
sødt døvstum end at være født blind, men at det for
Den, fom er i Besiddelse as begge Sandser, er en
større Ulykke at blive blind end at blive døv, efterfom
Synet hos Den, som engang har hort, paa mange
^Maad^r kan er^atte den tabte hør^ medens deri^
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
