Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
^et ^atuati^e i det ^ri^le. ^^
sit inderste Eentrnm og breder sig, om end nok saa
lidt, nd mod sin Peripherie, eller med andre Ord.^
forfaavidt fom det ikke ndelnkkende bliver staaende i
Sphæren as det hellige og det Speculative, men
gaaer ind paa det Verdslige og det Empiriske; thi
det er knn hiint, hvori Mennesket kan være med sin
Totalitet; i dette maa han, saavel i kuusten som i
divet, være partiel, det vil sige. han maa være
uden-for det, ligesaa meget som han er i det. derved er
da den dramatiserende Tendens æsthetisk retfærdiggjort.
Man vil endydermere overbevise sig herom ved at
be-tænke, at det netop er denne, som gjør den lyriske
Digter interessant, idet den ndbreder en broget
Mangfoldighed over hans Prodnctioner, ia endog
fæt-ter en pi^nant Modsigelfe imellem dem, og derved
opfordrer Eftertanken til at sinde Eenheden i denne
Mangfoldighed, og til at løfe Modsigelfens knude.
Den lyriske Digter kommer faaledes til at staae fom
en ^aade for Skarpsindigheden, og afgiver med det
Samme for Eritiken en Prøvesteen, hvorpaa man kan
erfare, om den felv er grnndig eller borneret; thi det
er et af den bornerede Eritiks Særkender, at den
lader sig narre af det lyriske Digts medfodte
Tota-litets-Mærke, og troer, at den virkelig har fanget
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
