Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
^^ ^et ^ratnati^le i det L^e.
hans Eget, og ligefom han i de felvstændigere
Digt-arter indfpireres af sin egen genius, faa maa han i
deilighedsdigtet indfpireres af sin Sympathie. her^
ligger da, at han ligeledes maa objectivere sig felv
for sig se^, th1 her 1neer end nogensinde gjor han sig
selv til sit eget Object, og i åttringen heras maa
han blive saa meget mere partiel, som hans Stemning
kun er opnaaet ad Sympathiens Vei, og dersor nmu-
ligt kan omsatte hans Totalitet. deiligheden kan nn
^ om jeg saa maa sige — være meer eller mindre
nærgaaende i sine Fordringer. Vel har den altid,
enten aabenbart eller skjult, Formen as en Bestil-
ling, og det er netop deilighedsdigterens Virtuositet
at kunne ndsøre en saadan, nden at sætte Poesien til
i den prosaiske Eommnnication. Men i selve
For-dringen gives sorskjellige (gradationer. I ældre Dage
var det almindeligt, at Digteren i de bestilte Vers
maatte tale i en Andens Ravn, f. Er. i en lykkelig
Brndgoms, en kjærlig Datters, en bedrøvet
Enke-mands. Denne Fordring er, hvor den ikke lettes af
færegne Omstændigheder (f. Er. ved theatralske Reci-
tationer), forkastelig, ikke fordi det dyriske her gaaer
endnn dybere ind i det Dramatiske, men fordi den
dramatiske Opgave her bliver umulig at løfe, efterfom
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
