Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
^^ historiens ^eg^ndelfe.
uendelig Forbedring. Maane- Aaret er nu ben aller-
nsnldkomneste Bestemmelse, som allerede om ganske saa
Aar rober sin Upaalidelige ; men paa ^rund af
den lethed, hvormed det efter en kort Tids Erfaring
kan bestemmes, var det ikke allene den første
Aar-Bestemmelse og var almindelig indsørt i Oldtiden,
men vedligeholdt sig endog i den borgerlige
Tidsreg-ning, længe efter at Sol^Aaret var bekjendt og brugt
af Astronomerne. Saalænge Folkene endnn levede i
nomadisk Tilstand, kunde Maane- Aaret til Rød være
dem tilstrækkeligt, men faafnart de gik sra den
noma-diske Tilstand over til den agerdyrkende, maattte en
anden Tidsregning gjøre sig gjældende, thi, for at
brnge Schuberts Ord landmanden maatte fnart lære,
at hans Arbeide var afhængigt asVeirliget, af Varme
og kulde, af Regn og Tørke, kort fagt, as Aarst^derne,
og at fø^gekig ikke Rymaane og Fuldmaane, ikke de lyfere
eller mørkere Rætter, men at Solhverv- og
Iævn-døgnsolens Straaler og de længere og kortere Dage,
at ikke Maaneden, men Aaret maatte være hans ^eder.
Ester disse Bemærkninger vil man sorstaae Beviis^
kraften i det Træk af den mosaiske Tradition, som nu
skal ansøres. Roah begav sig nemlig i Arken pa den
^7de Dag i den ^den Maaned, og sorlod den først
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
