Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
^^ ^vriens ^eg^ndelfe.
stor eller faa ringe Vigtighed, fom man vil; det er
ikke paa dette Træk allene, at det he^ berøer, nten
paa dets Overeensstemmelfe med mangfoldige andre,
som ere udenfor al Tvivl, og af hvilke ifær det af
den chinesiske Astronomie anførte maa ansees for det
stærkeste Beviis. Saameget vil man fee, at
Astrono-mien er den eneste Vei, ad hvilken vi kuune erholde
nogen kundskab om Menneskehedens Eulturtilstand og
terninger i en Periode, fom gaaer langt forud for
alle historiske Relationer eller andre Mindesmærker.
Ved andre Videnskaber kunne vi vel komme til
^nnd-skab om vor Iordklodes forhistoriske Tilstande, men
om Mennesket kunne de Intet lære os, fordi de blot
have Raturen til genstand, medens derimod
Astro-nomien kan siges at have Mennesket til genstand,
forfaavidt fom ^ hvad jeg ved en anden Leilighed
har yttret^)— den menneskelige ^nndskab
omStjrne-himlens Love er endnu beundringsværdigere end
Stjerne-himlen felv, faa at Astronomien, idet den lærer os
disse Love, tillige lærer os den menneskelige Enlturs
første heroiske fjerninger. Derfor gaaer i de ældste
Tider Astronomien h^nd i h^nd n1ed Menneske^
Intelligensblade, ^ S. 46.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
