Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
17
landets Folk var strømmet til Stedet, dels af ren
Nysgerrighed, dels for at tilegne sig den Mængde
Bly, der var smeltet ned fra Taget. Ogsaa Tjeneren
Benjamin var til Stede. Af ham fik Skovløberen at
vide, at den gamle Frøken Judith havde været aldeles
ustyrlig paa Hesten; inden Hans var naaet til Staden
med hende, havde hun revet sig løs, var falden af
og havde trukket ham med sig; i Faldet brækkede
han Halsen.
»Himlens Straf over Forræderen!« udbrød Jakob.
»Men den gamle Frøken? Har du set hende. ...
talt med hende?«
»Set hende har jeg, men ikke talt med hende,«
svarede Benjamin. »Jeg glemte nemlig at fortælle
dig — at 4un ogsaa brækkede Halsen . . .«
»Er hun død!«
»Det er hun, Men hvad saa! Det er meget værre
med de stakkels Børn Aah, Martha har grædt sine
modige Taarer over dem . . .«
»Hvor er hun og de andre to Piger henne?«
»De er i Lymington.«
»Hils dem fra mig, Benjamin,« bad Jakob; »jeg
maa af Sted.«
»Hvorhen?«
»Aah, jeg ved næsten ikke — men det bliver
vel ad London til. Nu, da Børnene er omkommet,
har jeg ikke noget at blive her paa Egnen for.«
Paa den Maade sørgede Jakob for at lede alle
Mennesker paa Vildspor, for at hans Skjul ikke
skulde blive røbet.
Efter at have sagt far vel til Benjamin skyndte
han sig hjem. Alle Børnene og Trofast sprang ham
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
