Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
»Hvad mon den blev ræd for?«
»Jeg tror, at du kom til at knække en Pind, mens
du krøb bag efter mig.«
»Ja, men det gjorde jo næsten ingen Støj!«
»Der skal ikke mere til at jage en Hjort bort,
det vil du snart opdage. Blot eet Uheld af den
Slags — og man maa tage fat forfra igen. Men
kom nu med igennem Skoven!«
Det varede ikke mere end en halv Times Tid,
saa var de naaet om til Dyrene igen. De kunde vel
være en fire-fem Hundrede Alen fra dem, da Skov-
løberen endnu en Gang bukkede sig ned og gav sig
til at kravle frem paa alle fire, først imellem Træerne,
men til sidst igennem Bregnekrat ligesom før. Paa
den Maade kom de omsider Hjorten saa nær, at
Jakob kunde tænke paa at give Ild. Han spændte
Hanen — Hjorten spidsede Øren og vendte Hovedet
hen imod ham; i samme Nu fyrede han, Hjorten
sprang højt i Vejret, men faldt ned og sank i Knæ.
Den var død. Hinderne flygtede saa hurtig som
Vinden.
I en Fart kom Edvard paa Benene; han udstødte
et højt Glædesskrig og vilde lige til at løbe hen til
den dræbte Hjort, men blev standset af Jakob, der
allerede var i Færd med at lade sin Bøsse paa ny.
»Edvard, du maa lære dit Haandværk,« sagde
den gamle. »Det gaar ikke at raabe saadan op. Du
skulde være bleven liggende i Ro inde i Krattet.«
»Ja, men den er jo død!«
»Ja, den Hjort! Men hvem ved, om der ikke et-
steds her omkring laa een til, som du nu har skræmt
op ved dit Raab? Det kunde meget let tænkes, at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
