Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
54
»Du maa da have været mange Timer om at
grave det Hul?«
»Det har jeg, og jo dybere jeg kom ned, des
værre blev Arbejdet, og saa maatte jeg jo oven i
Købet bære al Jorden bort og sprede. den. Jeg var
en hel Maaned om det, og til sidst havde jeg en
Stige til at gaa ned og op ad, og Jorden kunde jeg
ikke "skovle op, jeg maatte bære den op i en
Kurv.«
»Det har rigtignok været et Taalmodighedsarbejde.
Men du er ogsaa langt mere udholdende end jeg,«
sagde Edvard.
Vinteren gik hurtig, og den bragte ikke mange
store Hændelser med sig. Jakob maatte for det meste
hølde sig inden Døre paa Grund af Gigten, og Edvard
gik saa paa Jagt alene eller sammen med sin Broder,
som desuden fangede et Par Kalve i sin mageløse
Fælde. De blev begge to lagt til, og saaledes gik
»Gaardens« Drift rask fremad. Hvad de to Brødre
savnede mest, det var de Hundehvalpe, som de havde
faaet Løfte om. Januar Maaned kom — den Tid,
da de skulde hentes — men Jakob kunde ikke tænke
paa at vove sig: ud. Han vilde heller ikke lade Al
fred eller Edvard gaa efter Hvalpene. »Det bliver
nok snart bedre med mig,« sagde han bare, hver
Gang de talte om det. Endelig langt om længe, da
han mærkede, at hans Helbred ikke gik fremad, gav
han Edvard Lov til at tage af Sted. Han gav ham
grundig Rede paa, hvad Vej han skulde gaa, hvor
Skovfogedhuset laa, og hvad han skulde sige, og han
raadede. ham til at give sig ud for hans Sønnesøn
og kalde sig Edvard Armitage.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
