Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
EET rr
58
vi var bitte smaa. Vi ligner saamænd ikke Oberst
Beverleys Sønner.«
»Jeg er helt og holdent enig med dig,« svarede
Edvard. »Og du maa heller ikke tro, at jeg er saa
forfærdelig hidsig af mig, som Jakob vil gøre mig til.
Mit Hjerte gløder af Vrede, men jeg kan styre mit
Smd, og jeg kan lægge Baand paa mig selv, naar
jeg vil. Og nu ser jeg nok, at det gælder om at
kæmpe med List imod List. Desuden — saa længe
Kongen sidder bag Fængselets Mure, og hans Mænd
er splittede og jaget af Landet, saa længe kan jeg
intet udrette, og giver jeg mig til Kende, skader jeg
mig selv og os alle sammen. Du kan derfor stole
fuldt og fast paa, at jeg holder mig i Ro, og ogsaa
paa, at jeg skjuler mit sande Navn, Men det siger
jeg dig: jeg maa og jeg vil tale med andre Men-
nesker, og jeg kan zkke holde ud at leve uden at
kende det bitterste til, hvad der gaar for sig her til
Lands.«
»Du har Ret, Broder! Du gør ogsaa bedst i at
se dig lidt omkring uden for denne Skov — men
vær bare varsom! . . . Naa, men jeg maa nok hjem
og slide i det . . . Lykke paa Rejsen, Edvard! Og
se, om du kan faa lidt Hagel til mig hos Skovløberen,
jeg trænger saa haardt til nogle. Far+vel!«
»Far vell« Edvard satte Abildgraa i Trav, og
var snart forsvunden i Skoven.
Den Samtale, de to Brødre nylig havde haft med
hinanden, viste klart og tydeligt, hvordan deres Væsen
var. Hver af dem havde sit ejendommelige Sjæle-
præg. - Edvard var modig og lidt for fremfarende,
men han tog altid mod Fornuft jog lod sig tale til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
