Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
67
Hun gik ind i Huset, men kom straks efter til-
bage og bad Edvard komme indenfor; hendes Fader
vilde gerne tale med ham, sagde hun. Saa gik den
unge Mand med hende og kom ind i en Stue, hvor
en Mand i mørke, tarvelige Klæder sad ved et stort
Bord med en hel Bunke Papirer og Bøger for sig.
Edvard saa straks, at han var, hvad man dengang
haanlig kaldte et »Rundhøoved«; det var det Navn,
Cromwells og Folkeraadets Mænd havde faaet, fordi
de havde for Skik at klippe deres Haar tæt, medens
Adelsmændene og Kongens Folk redte deres Haar i
pyntelige Lokker. (Ogsaa hans spidspullede Hat, der
sammen med hans Kaarde laa paa en Stol, var af
en helt anden Form end »Kavellerernes« Hovedtøj.
»Her er den unge Mand, Fader,« sagde den lille
Pige, hvorefter hun gik hen og satte sig ved Ovnen.
Men hendes Fader lod sig ikke forstyrre; han
blev ved med at læse det Brev, han lige havde
aabnet, og Edvards hidsige Sind var godt paa Veje
til at komme i Oprør over den Ligegyldighed, han
mødte hos dette Rundhoved. At han, Edvard Beverley,
skulde finde sig i at staa ved Døren og vente nok
saa ydmygt! Til alt Held og Lykke sejrede hans
Omtanke, og han huskede paa, at han jo foreløbig
slet ikke var Edvard Beverley, men kun Edvard Armi-
tage, Sønnesønnen af en simpel Skovløber. Vreden
havde farvet hans Kinder røde, nu holdt han sig i
Skindet og blev staaende tavs henne ved Døren; af
og til saa han hen paa den unge Pige, og hun saa
ogsaa paa ham, men hver Gang deres Øjne mødtes,
tog hun i en Fart sine til sig igen.
Endelig var den alvorlige Mand ved Bordet færdig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
