Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
rå
OD
65
med fast og rolig Røst. »For det første staar jeg
ikke her for at stævne nogen for Retten; for det
andet maa jeg vide, med hvad Ret De spørger mig
ud!«
»Med hvad Ret, Mester Næsvis!« — det gav et
Sæt i Edvard, men han bed sin Vrede i sig —
»Værs’go’, her ser De det Kaldsbrev, hvori Folke-
raadet har udnævnt mig til Skovrider over Nyskoven,
med Ret til at fæste og bortjage, hvem jeg finder for
godt. De bliver vel nødt til at tro mig paa mit Ord
— selv kan De sagtens hverken læse eller skrive!«
Edvard traadte hen til Bordet, tog Papiret og
læste det. »Det er ganske rigtigt,« sagde han og
lagde Kaldsbrevet fra sig igen. »Men — det er
først underskrevet den 20. December, ser jeg, og det
er altsaa ikke mere end fjorten Dage gammelt ...«
»Nu vel, og hvad saa?« spurgte den strenge Skov-
rider, idet han ikke saa lidt forbavset kiggede paa
"den raske Ungersvend, der talt saa frimodigt for sig.
»Saa er der det at sige, at Jakob Armitage har
ligget syg i hele tre Maaneder, og i den Tid har han
ikke skudt Vildt. Da nu Skoven aabenbart tilhørte
Kongen, lige indtil Folkeraadet tog den, er det sole-
klart, at selv om min gamle Bedstefader har gjort
det af med nok saa meget Vildt, er det kun hans
-» Herre og Konge, der kan gaa i Rette med ham
derfor.«
»Det er saamænd nemt at høre, hvilke Lærdomme
De er bleven proppet med, unge Mand!«
»Det er kun en daarlig Hund, der bider den
Haand, som giver den Føde,« udbrød Edvard, varm
om Hjertet. »Min Bedstefader og hans Fader før
Børnene i Nyskoven. 3
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
