Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
83
»Hun er reddet!«
»Reddet?« Osvald vilde neppe tro sine egne Øren.
»Ja.. Hende bar jeg ned ad Stigen allerførst, inden
jeg gav mig i Kast med Flammerne, og inden I kom
til. Hun ligger derinde i Stalden — se, der er hun
. Hent noget Vand ... Gud være lovet, hun
aander! , . . Tak, Osvald . . . Saa, nu er hun ved
at komme til sig selv igen. Laan mig Deres Kappe,
saa svøber vi hende ind i den og bærer hende hen
til Dem.« E
Det gjorde de saa, og snart laa Emma, der endnu
var halvt sansesløs, paa Sengen i Skovfogedens lille
Kammer. Omsider slog hun Øjnene op, og da hun
fik sit Mæle igen, var det første, hun sagde:
»Hvor er Fader?«
»Han er uden for al Fare,« svarede Osvald.
»Og Huset, er det brændt?«
»Nej, Ilden er slukket.«
»Hvem har reddet mig?«
»Det har den unge Armitage.«
»Hvem? Armit . .. Hvem er det? . . .Naa, nu
mindes jeg . . . Men Fader, hvor er 4an? Jeg maa
hen til min Fader.«
»Han er henne i et andet Hus.«
Emma Stone vilde rejse sig og gaa, men hun
havde endnu ikke genvundet sine Kræfter, og ud-
mattet sank hun tilbage i Puderne. »Jeg kan ikke,«
stønnede hun; »Fader maa komme herhen.«
»Nu skal jeg hente ham,« lovede Osvald og lod
Edvard blive alene tilbage hos den unge Pige.
Skovrideren var nu kommen til sig selv igen, men
han var mere død end levende, og da Osvald hilste
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
