Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
87
vard! Bed. for mig, kære Børn . .. Barmhjertige
Gud, vær mig naadig i Jesu Navn! Amen!«
Det blev den gamle Skovløbers sidste Ord. Bør-
nene var faldet paa Knæ ved hans Seng og bad en
Bøn, og da de atter stod op, saa de, at han var død.
De brast alle sammen i Graad — de havde jo holdt
saa inderlig meget af den brave Mand, der havde
været saa god imod dem. Nu stod de helt ene i
Verden.
Den Aften var der dyb Sørg i det lille Hus.
Kort efter Aftensmaaltidet gik Smaapigerne til Sengs,
men forinden læste Edvard et Stykke =f den hellige
Skrift og bad Fadervor, saaledes som Jakob Armitage
havde plejet at gøre — og det kaldte igen Taarerne
frem i deres Øjne.
TIENDE KAPITEL.
Jordefærden.
»Hør, Alfred,« sagde Edvard, »vi maa se at faa
dette her overstaaet snarest muligt. Saa længe vor
gamle Plejefaders Lig er her i Huset, bliver Alices
og Ediths Øjne saamænd ikke tørre.«
»Du har Ret, men hvor skal vi grave hans Grav?«
»Ude under den store Eg bag ved Huset. Han
sagde selv engang, at han gerne vilde lægges til
Hvile under saadant et gammelt Træ i Skoven.«
»Godt; saa vil jeg tage fat med det samme; det
er Maaneskin, saa jeg kan sagtens naa at faa Graven
færdig til i Morgen tidlig.«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
