Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
106
deres Skyld, at han nu stod saa ene og forladt, skilt
fra sine, Venner og Frænder.
»Jeg tror virkelig, at Drengen kan blive os til stor
Nytte,« mente Alfred, »og jeg haaber, at han vil være
ærlig og tro. Nu faar vi se, hvad han duer til, men
først maa han være kommen helt til Kræfter igen.«
Edvard stolede ikke rigtig paa Pablo: »De Zigeu-
nere er nu engang noget Pak, og hvorfor skulde han
være bedre end de andre? Men vi kan jo prøve ham.
Lad os haabe det bedste.«
»Ja, lad os det! . . . Hvornaar har du tænkt at
tage over til Skovriderhuset, Edvard?«
»I Morgen eller i Overmorgen. Jeg har kun ikke
særlig let ved at være høflig mod Rundhovederne
nu — og det er dog en Dame, en ung, nydelig Pige, ”
jeg vil gæste.« É
— »Hvorfor er du mere vred paa dem nu?« spurgte
Alfred.
»Aah, for det første kan jeg ikke glemme Mordet
paa Kong Karl, og saa sendte Himlen mig i Gaar
en Gave, som . . .«
»En Gave?«
»Ja, vor tapre Faders Sværd, som han svang i
Striden for sin Konge, og som ogsaa jeg — om Gud
vil — engang skal svinge mod vore Fjender. Kom,
saa skal du sel« — og Edvard trak sin Broder med
sig ind i Sovekammeret, hvor det blanke Vaaben
laa gemt i hans Seng; han havde sovet med Sværdet
ved sin Side. »Se, Alfred, her er det,« sagde Ed-
vard, idet kan kyssede Sværdfæstet, »Gud give, at
jeg med den Klinge i Haand maa hævne Faders Død
og Kongens Død!«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
