Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
IIO
satte Hanen i Ro, og de gav sig paa Vejen sam-
men.
»De sagde, at De skulde gæste Skovrideren,« sagde
Manden lidt efter. »Han er ikke hjemme.«
»Saa er Frøken Emma vel hjemme?«
»Naa, han er nok huskendt,« tænkte Skovløberen
ved sig selv og blev helt høflig. »Ja, det er hun,«
svarede han; »jeg saa hende da i Morges ude i Haven.«
»Og Osvald?«
»Ja, ham træffer De ogsaa — De lader til at kende
vore Folk gødt . . .. hvem er De med Forlov at
spørge?«
»Det kommer ikke Dem ved, hvem jeg er,« sva-
rede Edvard. »I hvert Fald agter jeg ikke at sige
: Dem mit Navn — De, som var saa grov imod mig
før!«
Nu vidste den fremmede Skovløber hverken ud
eller ind. Hvad kunde den unge Mand dog være
for en? Det var dog vel aldrig en af hans foresatte?
Nej, han var jo klædt som en simpel Skovløber. Og
alligevel . . . »Bare jeg ikke kommer i Fortræd for
dette her,« tænkte Manden.
Da de kom til Skovløberboligen, sagde Edvard:
»Nu gaar jeg derind. De staar vel under Osvald
Skovfoged? . . . . Godt, vil De saa sige til ham, at
De har mødt Edvard Armitage ude i Skoven, og at
han er her og gerne vil hilse paa ham!«
Med disse Ord gik Edvard hen og, bankede paa
Døren, Skovriderens Datter lukkede selv op og bød
ham hjerteligt velkommen. Snart stod’ Edvard for
anden Gang i Hr. Stones Arbejdsværelse, og den
smukke Frøken Emma rakte ham Haanden, idet hun
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
