Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
123
»Cooper! Saa er De jo af adelig Byrd!«
»Ja.«
Nu fandt Edvard det imidlertid ikke raadeligt at
blive længere i Skovriderhuset. Han rejste sig og
bød far vel med et »Tak for denne Gang!« til den
unge Pige.
Hun takkede ham atter i varme Ord, fordi han
havde reddet hendes Liv, men især bad hun ham om
at komme igen, naar hendes Fader var hjemme. »Hvis
De ret kendte min Fader,« sagde hun, »vilde De
hølde lige saa meget af ham som jeg. Han er saa
god, saa inderlig gødl|«
»Men husk paa, Frøken Emma, at jeg hader og
afskyr de Folk, hvis Sag han tjener.«
»Kan jeg stole paa Dem? Saa kan jeg sige Dem,
at han ikke er saa fast knyttet til Kongemorderne,
som De maaske tror. Hverken han eller min Mor-
broder, Hr. Cooper, kan lide Cromwell. . . Det bliver
mellem os!«
»Hmh! Hvorfor har han saa taget Tjeneste som
Skovrider for disse Mennesker?« indvendte Edvard.
»Han søgte ikke den Stilling selv. De gav ham
den. De andre vilde nemlig gerne have ham af Vejen,
fordi han ikke blindt vilde følge dem i alt, hvad de
gjorde.«
»Nu vel, Frøken Emma, Tak for Deres Venlighed
mod mig simple Skovløber. Far vel!«
»Hvornaar kommer De saa igen og hilser paa
min Fader?«
»Det er ikke godt for en Krybskytte som mig at
staa for hans barske Aasyn,« svarede Edvard smi-
lende; »men det kan jo være, at jeg en skøn Dag
rene
an ng rs enes en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
