Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
136
gik de i Lag med Arbejdet, og først da en halv Snes
af de lange, tynde Træer, som nemmest lod sig save
til Bræder, laa fældede paa Jorden, holdt de Hvil for
at puste lidt.
>»Naa, Pablo,« raabte Alfred til Zigeunerdrengen,
som længe havde ligget i Græsset og set paa dem,
»du holder nok mere af at se til; det kan jeg i
Grunden godt forstaa.«
Pablo svarede ikke. Hvad skulde han ogsaa sige?
Han kunde jo ikke være med til det Slid.
De to Brødre tog atter fat med Liv og Lyst; de
fik ordentlig Sveden ud af Kroppen.
»Strengt Arbejde, Pablo!« sagde Alfred.
»Ja, meget strengt,« lød Svaret. »Pablo ikke
stærk nok,«
»Nej, du kan kun hitte Fuglereder og fange Ka-
niner — det ved vi nok.«
»Ja, og du spise dem!«
Edvard lo. »Der fik du den, Alfred! Og der kan
man se, at I hver gør Nytte paa sin Vis.«
»Begge to gode,« sagde Pablo. »Stærk Mand
fælder Træer, ikke-stærk skærer Grene af!« Og i en
Fart greb han en Kniv og gav sig i Lag med at
snitte Grene og Kviste af, og det gik som Fod i
Hose for ham.
Edvard og Alfred blinkede til hinanden. Alfreds
List var lykkedes! De arbejdede nu støt videre, ind-
til de kunde skønne, at det var Middagstid; de havde
ganske vist ikke andet Ur end deres Madlyst, men
den tog aldrig fejl af Tiden, og da de kom hjem,
havde Alice ogsaa allerede dækket Bord, og Maden
var færdig. L
Mm i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
