Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
139
»Og jeg mangler de tusinde Ting,« stemte Alice
i med.
»Tusinde? Det var et stort Tal!« udbrød Edvard.
»Ja, men jeg trænger virkelig til mange Ting. Jeg
har ikke Fade til min Mælk, Salt savner jeg og
Ballier og Bøtter og . .. ja, jeg skal skrive det alt-
sammen op, saa skal du se, hvor det fylder?«
»Saa har du vel ogsaa noget at sælge?« spurgte
Edvard hende.
»Ja, jeg har en Mængde Smør.«
»Og du Edith!«
»Mine Kyllinger er for smaa endnu. Men naar
de er store nok til at sælges, saa’maa jeg se at faa
nogle Ænder og Gæs; jeg vil ogsaa have Kalkuner;
men først maa Alfred bygge det nye Hus til dem,
som han har lovet mig,«
Alfred sagde, at han nok skulde huske sit Løfte,
og han lovede ogsaa at grave en dybere Dam til
Ænderne. Til Gengæld skulde lille Edith luge hans
Løgbede, og det gik hun ogsaa ind paa.
Da Solen stod op den næste Morgen, kom Edvard
og Pablo ogsaa af Fjerene, og snart var de og Tro-
fast paa Vej over til Osvald. Bedst som de gik og
snakkede sammen, standsede Pablo, tyssede paa Ed-
vard og tog Trofast i Nakken, idet han pegede hen
imod en lille Høj. Ved at se nærmere til opdagede
Edvard, hvad det. var, Zigeunerdrengens skarpe Blik
havde øjnet; det var et Par Kohorn, som ragede op
over Højen. Edvard spændte Hanen påa sin Bøsse
og sneg sig frem, indtil han var saa nær, at han
kunde tage godt Sigte. Et Skud — og Dyret faldt
til Jorden. Trofast blev sluppen løs; den for straks
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
