Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
147
Allerbedst som han skyndte sig af Sted gennem
" den mørke Skov, saa han med eet, henne under nogle
store Træer, noget, der ligesom gnistrede. Ved før-
ste Øjekast troede han, at det var en lille Sankt-Hans-
Orm, der laa og skinnede, men da det gentog sig,
kom han straks paa den Tanke, at det maatte være
Gnister fra en Flintesten, der blev slaaet imod Staal.
Uvilkaarlig standsede han for at se, hvad der vel
kunde være paa Færde.
FEMTENDE KAPITEL.
Blandt Røvere og Mordere.
Endnu en Gang saa Edvard en Gnist lyse gen-
nem Mørket, og nu kunde han tydelig høre, hvor-
ledes Flintestenen skrabede mod Staalet. Han sneg
sig nærmere og gemte sig bag et tykt Træ, hvorfra
han uset kunde iagttage alt, hvad der gik for sig.
Han fik nu Øje paa en Mand, som laa paa Knæ og
holdt en Hat op imod Vinden for at skaffe Læ; en
Lygte blev tændt og kastede et Øjeblik et flakkende
Skær omkring sig — saa blev alt mørkt igen; der
var lukket for Lyset. Straks tænkte Edvard paa at
gaa hen til den fremmede Mand og spørge ham om
Vej, men han kom paa andre Tanker. »Først vil jeg
dog se lidt nærmere paa ham,« sagde han til sig selv,
og saa lagde han sig ned og krøb frem gennem
Bregnekrattet, indtil han ’ikke var mere end 14—15
Alen frå Manden med Lygten — eller rettere //æn-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
