Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
154
Fingre for hvide og fine; det var ikke Arbejdsnæver,
de Hænder.
»Jeg og mine Søskende er nok ikke de eneste,
der lever forklædte herude i Skoven,« tænkte Edvard.
»Hvad skal jeg nu gøre ved den stakkels Dreng?«
Han saa sig om og opdagede, at der inde i Stuen
ved Siden af stod en Seng. Saa tog han Drengen
i sine stærke Arme og bar ham ind paa Sengen;
derefter hentede han Vand, stænkede ham dermed i
Ansigtet og fik ham omsider til at slaa Øjnene op
igen. I samme Nu huskede Drengen, hvad der var
sket, og brast i en heftig Graad. Edvard følte, at
han var til overs og intet kunde udrette; han lod
derfor Drengen give sig Sorgen i Vold, gik ind i den
anden Stue og satte sig roligt ned paa en Stol; han
kunde nok ogsaa trænge til et Øjebliks Hvile oven
paa alt det, han havde været med til den Aften.
»Hvor det i Grunden er forunderligt,« tænkte han,
»at jeg slet ikke er ræd, skønt jeg her er omgiven
af døde! Naar jeg tænker paa, hvor stærkt det tog
paa mig at se gamle Jakob Armitage dø! Dengang
stod Døden for mig som noget grufuldt og uhygge
ligt; nu føler jeg ingen Rædsel ved at være blandt
døde. Var det mon, fordi det var første Gang, jeg
saa Døden? Eller er jeg nu mere fortrolig med den,
fordi jeg Dag og Nat tænker frem til den Tid, da
jeg skal færdes i Striden, mellem faldne og saarede?
.… « Gamle Jakob døde rolig i sin Seng i Troen paa
sin Frelser og paa det evige Liv. Af disse tre, der
ligger døde her, er de to kaldt bort midt i deres
Synd og Ugudelighed, den tredie er bleven myrdet;
een af de tre er falden for min Haand, og dog hat
(| al
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
