Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
160
paa gav han sig til nøje at se efter i alle Skabe og
Skuffer. Han fandt mange forskellige Sager, som han
maatte have med sig hjem: Bøger, Linned, alskens
Vaaben og lign.; der var saaledes to skinnende blanke
Harnisker foruden en hel Del Pistoler, Bøsser, Krudt
og Kugler. I et af Skabene stod der et jernklædt
Skrin, som var laaset af. Hvor var Nøglen. til det?
Den døde havde den sagtens hos sig. Ja, ganske
rigtigt! Da Edvard ledte i hans Lommer, fandt han
et Nøgleknippe, og en af Nøglerne passede i Skrinets
Laas. Han lukkede ikke Skrinet op; han kunde nok
tænke sig til, at détte Skrin kun indeholdt de ulyk-
salige Penge, der paa en Maade var bleven Aarsagen
til den stakkels Mands Død, idet de havde fristet de
to Røvere. For Resten var der mange kostbare Ting
i Stuen, Lysestagerne var af ægte Sølv, der fandtes
ogsaa nogle Sølvbægere, — og alt, hvad der havde
Værd, samlede Edvard sammen og lagde det i et Par
store Brændekurve, som stod henne ved Ovnen.
I et andet lille Værelse fandt han endnu nogle
Kasser og Kister, der alle var aflaasede, og som han
derfor fandt det raadeligst at tage med, da de sagtens
ogsaa gemte værdifulde Ting. Paa den Maade var
der snart samlet mere sammen, end der kunde være
i eet Vognlæs; Sengklæderne og Sengen maatte nem-
lig ogsaa bringes med hjem til Skovløberhuset, då
Drengen ellers ikke havde noget at ligge i.
Det var allerede over Middagstid, saa Pablo maatte
vel snart komme med Vognen. Ventetiden kunde
passende bruges til at faa lidt at leve af, tænkte
Edvard. Saa tog han Mad og Vin frem af Skabet
og kaldte paa Drengen. Med Nød og neppe fik han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>