Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Heller ikke de to væbnede Mænd, som nu paa Skov:
riderens Bud undersøgte hele Huset, fandt noget
mistænkeligt.
»Saa kan det vist ikke nytte, at vi leder mere
efter de Papirer,« sagde Hr. Stone. » Men Pigebarnet
maa jeg se at faa noget ud af. I andre gør bedst
i at gaa udenfor saa længe; hun bliver bare for-
skrækket og taber Mælet, naar vi er saa mange.«
Edvard gik derpaa ind i Sovekammeret og hen-
tede Klara. Hun var angest for den fremmede Mand
og klyngede sig grædende til Alice, men Skovrideren
hilste hende venligt og sagde:
»God Dag, lille Klara, — ja, du kender mig sag-
tens ikke igen, men jeg er din oprigtige Ven, og nu,
da du har mistet din Fader, vilde jeg gerne have, at
du skulde bo hjemme hos mig og min Datter. Hvad
siger du til det?«
Klara vidste hverken ud eller ind; hun hulkede
og svarede, at hun nødig vilde tage bort fra Alice
og lille Edith, som var saa gode imod hende.
»Men jeg og min lille Emma vil ogsaa være gode
imod dig,« sagde Skovrideren, »og hos mig vil du
faa: det, som det sømmer sig for en Adelsmands
Datter . . . Kan du ikke huske mig, Klara? Du har
dog tidt siddet paa mit Knæ, den Gang du var
lille . .. Kan du heller ikke huske det store Val-
nødtræ, der stod lige uden for Vinduet?«
Jo, det kunde Klara godt huske.
»Og Hektor, som du red paa?«
»Ja, men den er død for længe, længe siden.«
»Det er den; du var kun seks Aar gammel den
Gang. Kan du ogsaa huske, hvor den blev begravet?«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
