Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
185
Skinke. De spiste alle med god Madlyst, og Skov-
rideren vidste ikke alt det gode, han skulde sige om
Alices Dygtighed som Husmoder.
»Men nu har vi desværre ikke Tid at blive her
længere,« udbrød han med eet og rejste sig fra Bor"
det. »Vi har et godt Stykke Vej hjem, og vi kan
ikke ride i Galop — saa dygtig en Rytterske er lille
Klara vist ikke. Far-vel, kære Venner, og Tak for
al Gæstfrihed. Er du rejsefærdig, Klara? Og du,
Emma:?«
De gik alle sammen udenfor. Skovrideren løftede
Klara op paa den lille Hest, han havde ført med
hjemmefra, og Edvard hjalp Emma i Sadelen. Endnu
en Gang bad hun den unge Mand om at gaa ind
paa hendes Faders Forslag. »De vil gøre mig saa
glad, saa glad, hvis De siger ja,« sagde hun.
»Ja, jeg ... jeg. ..«, Edvard vidste ikke rigtig,
hvad han skulde svare. »Nu skal jeg først og frem-
mest tale med min Broder om det.«
»Ja, gør De det! Deres Broder er fornuftig, saa
han raader Dem nok til det rette,« mente Skovrider-
datteren.
»Fornuftig! Er jeg da ikke det?« spurgte Edvard
forundret.
»Aah, jo, bare ikke altid. Ikke, naar Deres
Stolthed faar Tag i Dem.«
»Husk paa, .hvor jeg er bleven opdraget; paa
Arnholt!«
Emma Stone fik ikke Tid til at svare. Hendes
Fader kom hen til Edvard for at sige far vel til ham,
og et Øjeblik efter drog de kære Gæster bort, fulgt
af et hjerteligt »Lykke paa Rejsen!«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
