Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
193
Hr. Armitage selv om, Klara. Du kan tro, han skal
nok vide at opføre sig paa den rette Maade ...
Nu skal De faa Deres Værelse at se, Hr. Armitage,«
vedblev hun for at komme til at tale om noget andet.
»Kom med!«
Hun gik i Forvejen, og han fulgte hende sammen
med Klara; et Øjeblik efter stod de i den Stue, Ed-
vard skulde bo i for Fremtiden — et stort, smukt
Værelse med Lys og frisk Luft. Edvard var storartet
tilfreds med den Bolig.
»Saadant et Værelse har De vel aldrig set Magen
til?« spurgte lille Klara ham.
»Jo, det har jeg dog,« svarede den unge Mand
smilende.
»Saal Hvor da?«
»Paa Arnholt. Der var Stuerne saa store, saa
store, og saa var der saa højt til Loftet . . .«
»Arnholt!« gentog Klara. >» Det var jo den Herre-
gaard, som brændte, ikke sandt? Min Fader har tidt
og ofte talt om den frygtelige Udaad. Og Børnene
brændte ogsaa, ikke sandt?«
»Det siger man, ja; men jeg var ikke paa Gaarden
den Gang .. .«
»Hvor var de da henneg«
»Jeg var der, hvor jeg har mit Hjem nu — i det
lille Skovløberhus.«
Han kom i det samme til at se paa Emma Stone;
hendes Øjne hvilede paa ham, og hun saa ud, som
om hun prøvede paa at læse hans inderste Tanker.
»De ser ud, som om De ikke tror paa, hvad jeg
siger,« ytrede Edvard. »Tvivler De?«
»Nej, nej,« svarede hun rask. »Jeg stod kun og
Børnene i Nyskoven. 7
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
