Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
203
»Aldrig!« svarede Pablo med fast og sikker Røst.
»Pablo kun stjæle af Sult og Frygt. Og nu nok at
spise, sove i god, lun Seng ., . . Og saa siger Alice
og Edith, at den gode Gud oppe i Himmelen bliver
vred, naar -vi stjæler!«
Alfred var glad ved at høre ham tale saaledes;
saa havde han og hans Søstre dog gjort noget godt
ved stadig at tale med ham om, hvordan man skal
bære sig ad med at blive et godt Menneske. Imid-
lertid var de nu naaet hjem med Gedeflokken. Pablo
løb i Forvejen og lukkede Porten op ind til Gaarden,
hvor Gederne foreløbig skulde være; imens gik Alfred
ind og hentede sine Søstre ud; de klappede i Hæn-
derne af Glæde over de mange nydelige Dyr, deres
Broder var kommen med, og de var helt spændte
paa, om Snap virkelig, som Alfred mente, skulde
due. til at vogte dem.
Forsøget blev gjort. Hele Flokken blev dreven
ud i Skoven, hvor der var rigeligt Græs til den, og
Pablo og Snap passede paa den. Da det var lige
ved Middagstid, drev Pablo Gederne hen i Nærheden
af Skovløberhuset og bød saa Hunden at vogte dem,
mens han selv gik ind og spiste. Snap udførte sit
Hverv til Pablos Tilfredshed, den veg ikke fra Hjor-
den, saa længe Pablo var inde. Og der var ikke
gaaet mere end et Par Dage eller tre, saa klarede
Hunden det hele alene; hver Morgen gik den med
Gedeflokken ud i Skoven og vendte hjem med den
om Aftenen — kort sagt, Snap var en fortrinlig
Hyrdehund.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
