Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
225
nu maatte være undervejs, kunde se Glimtet og høre
Knaldet; saa vilde de forstaa, at det gjaldt om at
skynde sig.
»Her har du en Bøsse, som er ladt,« sagde Alice;
hun var ogsaa kommen ind i Stuen, fulgt af sin lille
Søster.
»Tak skal du have. Men I maa krybe i Skjul
— ellers kan de gerne ramme jer. Sæt jer der ved
Ildstedet! Bare dog Edvard snart vilde komme med
sine Folk! Pablo, skyd endnu en Gang gennem Døren
ud til Vejen, jeg skal nok sende Røverne en Kugle.«
Pablo skød, og Alfred skød; det lod til, at hans
Skud virkede, Røverne trak sig i alt Fald bort fra
Bagdøren.
En lille Stund var alting stille, og da Pablo gik
hen og kiggede ud gennem Skydehullet, var Slyng-
lerne ikke til at se.
Men med eet gik det løs igen. Hundene for
gøende frem og tilbage fra den ene Dør til den anden,
og i samme Øjeblik lød der et Brag inde fra Alices
Sovekammer. Det var Vinduet, som Røverne slog
ind. Dette Vindue havde Alfred ikke stænget; det
var nemlig saa lille, at der neppe kunde komme
nogen ind ad den Vej. Han kaldte paa Snap og Pasop
og lukkede dem ind i Kammeret; hverken han eller
Pablo kunde forlade Dørene, men Hundene, tænkte
han, kunde vel nok forhindre Røverne fra at trænge
ind gennem Kammervinduet. En frygtelig Larm,
hvori man skelnede Hundenes Gøen; rasende Eder og
Forbandelser, vidnede om, at der stod en haard Kamp
derinde. Samtidig blev der hamret løs paa begge
Dørene.
Børnene i Nyskoven. 8
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
