Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
227
flød fra dets Strube, som bar tydelige Mærker at
Hundenes skarpe Tænder.
Derpaa gik de udenfor og saa paa den anden
dræbte, som laa ved Dørtærskelen. Osvald bøjede
sig ned og drejede hans Ansigt opad. Øjeblikkelig
genkendte baade han og hans to unge Venner de
lumske Træk, som her var stivnet i Døden, og alle
som een udbrød: »Mikkel!«
Edvard tilføjede: »Han staar nu for sin Dommer.
Gud være ham naadig!«
Røverne havde, efter hvad Fangerne sagde, været
tii alt. Af dem var to falden, de andre otte laa
snart i Baand og Bast; Osvald og nogle stærke Karle
blev hos dem, medens Edvard og Alfred i Spidsen
for en halv Snes raske Svende gav sig paa Vej til
Klaras Hus for at se, om der var flere at fange i Rø-
verreden. Der var kun een Mand; med ham vendte
de saa tilbage til Skovløberhuset. Imidlertid var So-
len staaet op. Skovriderens Svende fik lidt at leve
af, hvorpaa Edvard atter forlod sit gamle Hjem og
sine Søskende; han skulde over til sin Herre med
sine ni Fanger. Pablo var ogsaa med; han kørte
Vognen, hvori de to dræbte Røvere var bleven lagt.
Det var en god og nyttig Daad, der var udført
den Nat. Nu var Nyskoven renset for de vilde Rø-
vere, som saa længe havde gjort alle Veje og Stier
utrygge, nu kunde Egnens Folk uden at ræddes fær-
des i Skoven baade ved. Nat og ved Dag.
Inden Edvard tog bort, undersøgte han og hans
Broder nøje den Kiste, Alfred havde gravet op, og
som var bleven den egentlige Aarsag til Røvernes
Overfald paa Skovløberhuset.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
