Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
254
men ... naa, ja, kort sagt: jeg vil gerne være Deres
Ven, og hvis jeg kendte Deres virkelige Maal og
Ønsker, kunde jeg maaske give Dem et eller andet
Raad, som De kunde drage Nytte af. Hvis De alt
saa vil tro mig paa mit Ord . .….«
»Det vil jeg,« lød Edvards Svar, »og aabent og
ærligt vil jeg svare Dem, Hr. Chaloner,’ at den Dragt,
jeg nu gaar i, den vilde jeg bytte med en anden,
hvis det stod mig frit for at vælge.«
"»Saa har jeg sikkert gættet rigtigt. Ikke sandt,
ogsaa De’ drager Nord paa for at vie Kong Karls
Sag Deres stærke Arm? Det er jo herligt! I Lancashire
har jeg to Mostre, som altid har været Kongehuset
tro; dem skal jeg gæste, og ogsaa /Me skal være vel-
kommen i deres Hus — det svarer jeg for.«
»Og Deres Mostre, hvad hedder de?« spurgte
Edvard.
>»Conyng.«
Uden at sige et Ord trak Edvard et Brev op af
Lommen og rakte Chaloner det. Udskriften paa det
lød: »Til velbaarne Frøken Conyng, boende ved Bolton
i Lancashire. «
Chaloner læste dette Navn og udbrød leende:
»Naa, det maa jeg sige! To Mænd mødes paa
Landevejen. Begge rejser de i samme Ærinde. De
skal sammesteds hen. Og tre Dage gaar hen, uden
at de tør tale frit med hinanden.«
»Tiden kræver en saadan Adfærd,« ytrede Edvard,
idet han igen’ stak Brevet i Lommen.
»Ja, desværre,« sukkede Chaloner, »desværre skal
vi gode Mænd gaa her og føle os for i disse onde
Tider. Aldrig møder man Tillid og Sandhed mere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
